Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

123 staaende paa et Sted. Og det Samme maatte jo gjælde om Klæ- derne. Imidlertid havde man kjæmpet tappert paa begge Sider, uagtet Alle følte, at det var det sjællandske Sogn, som For- sørgelsen tilkom. At Dommerne havde foreslaaet Terminen for- længet, havde i høi Grad forbauset ham. Og han maatte ganske slutte sig til Cancelliraad Plockross. I Belgien, hvor man i saa høi Grad har beskjæftiget sig med Fattigvæsenet, er man gaaet i denne Retning og i Bern vare 3 Mænd segnede, inden den nuvæ- rende Regjeringschef ferte Reformen igjennem. Saaledes har man overalt henvendt sig til det stedlige Fattigvæsen. Og dertil kan man ogsaa nu nærme sig her, uden at Sognene tabe derved; vilde man forlænge Terminen, saa vilde man i de udenbyes Communer faae et saa tungt og stigende Fattigvæsen, at man umuligt kunde være tjent dermed. Han troede ikke, at de danske Forhold vare saaledes udviklede, at man uden Videre kunde ophæve Terminen, men man kunde ligesom i Norge forkorte den. Han troede ikke, at Hjemstedsretten var en Hindring for det frie Fattigvæsen. Der kunde forøvrigt vel være nogen Anledning fortiden til at forlænge Terminen, da Kjøbstæderne overbebyrdes paa den mest horrible Maade. Oberst Tscherning har i en af vore Rigsdagsforhandlinger givet en mageløs munter Skildring af, hvor let Landbobefolkningen kastes ind i Kjøbstaden, og dette er ogsaa i sig selv let forklarligt. Mange Landsogne underholde deres Fattige i Kjøbstaden, og nu, da der er Næringsfrihed, er der saameget lettere Adgang for Landbobefolkningen i Kjøbstæderne, hvorimod man paa Landet strax træder under Vaaben, saasnart Nogen forsøger at nedsætte sig der. Paa Landet anvendtes der for nogle Aar siden 1 Million og nogle Tusinde Daler til Fattigvæsenet medens der i Kjøbstæderne anvendtes 188,000 Bd., men paa Landet ere Udgifterne ingenlunde stegne i det forfærdelige Forhold, som Tilfældet har været i Kjøb- stæderne, hvor de ere stegne hvert Aar med 10,000 og atter 10,000 Rd., saa at Kjøbstæderne nu virkelig blive i høi Grad forurettede. Vel har Indenrigsministeriet for eet eller to Aar siden udstedt et Circulaire, der gaaer ud paa at værne om Kjøbstæderne og trække Landet frem som det, der skal staae til Ansvar, men det vil dog kunne statistisk bevises, at det er Kjøbstæderne, Trykket endnu hviler paa. Der kunde muligen være Anledning til at gjøre en saadan Adskillelse, at der sattes en Termin af 61/» Aar for Kjøbstæder, Flækker og større Landcommuner og 5 Aar for de