Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
staaende paa et Sted. Og det Samme maatte jo gjælde om Klæ-
derne. Imidlertid havde man kjæmpet tappert paa begge Sider,
uagtet Alle følte, at det var det sjællandske Sogn, som For-
sørgelsen tilkom. At Dommerne havde foreslaaet Terminen for-
længet, havde i høi Grad forbauset ham. Og han maatte ganske
slutte sig til Cancelliraad Plockross. I Belgien, hvor man i saa
høi Grad har beskjæftiget sig med Fattigvæsenet, er man gaaet i
denne Retning og i Bern vare 3 Mænd segnede, inden den nuvæ-
rende Regjeringschef ferte Reformen igjennem. Saaledes har man
overalt henvendt sig til det stedlige Fattigvæsen. Og dertil kan
man ogsaa nu nærme sig her, uden at Sognene tabe derved; vilde
man forlænge Terminen, saa vilde man i de udenbyes Communer
faae et saa tungt og stigende Fattigvæsen, at man umuligt kunde
være tjent dermed. Han troede ikke, at de danske Forhold vare
saaledes udviklede, at man uden Videre kunde ophæve Terminen,
men man kunde ligesom i Norge forkorte den. Han troede ikke,
at Hjemstedsretten var en Hindring for det frie Fattigvæsen. Der
kunde forøvrigt vel være nogen Anledning fortiden til at forlænge
Terminen, da Kjøbstæderne overbebyrdes paa den mest horrible
Maade. Oberst Tscherning har i en af vore Rigsdagsforhandlinger
givet en mageløs munter Skildring af, hvor let Landbobefolkningen
kastes ind i Kjøbstaden, og dette er ogsaa i sig selv let forklarligt.
Mange Landsogne underholde deres Fattige i Kjøbstaden, og nu,
da der er Næringsfrihed, er der saameget lettere Adgang for
Landbobefolkningen i Kjøbstæderne, hvorimod man paa Landet
strax træder under Vaaben, saasnart Nogen forsøger at nedsætte
sig der. Paa Landet anvendtes der for nogle Aar siden 1 Million
og nogle Tusinde Daler til Fattigvæsenet medens der i Kjøbstæderne
anvendtes 188,000 Bd., men paa Landet ere Udgifterne ingenlunde
stegne i det forfærdelige Forhold, som Tilfældet har været i Kjøb-
stæderne, hvor de ere stegne hvert Aar med 10,000 og atter
10,000 Rd., saa at Kjøbstæderne nu virkelig blive i høi Grad
forurettede. Vel har Indenrigsministeriet for eet eller to Aar siden
udstedt et Circulaire, der gaaer ud paa at værne om Kjøbstæderne
og trække Landet frem som det, der skal staae til Ansvar, men
det vil dog kunne statistisk bevises, at det er Kjøbstæderne, Trykket
endnu hviler paa. Der kunde muligen være Anledning til at gjøre
en saadan Adskillelse, at der sattes en Termin af 61/» Aar for
Kjøbstæder, Flækker og større Landcommuner og 5 Aar for de