Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

129 Sogn i Slesvig. Forældrene vare nemlig døde for 3 Aar siden, og der var vedvarende Strid om, hvorvidt de 2 Børn skulde hjem eller ikke. Beløbet, som det dreiede sig om, var tilsidst voxet op til en Sum af 5—600 Rd. Taleren ansaae det imidlertid for en Velgjerning, at Børnene, der næ vare 11 og 13 Aar gamle, bleve hjemsendte til Faderens Hjemsted, skjøndt de vare fødte nede i Slesvig; thi ved at blive der udsattes de for den forfærdelige Ulykke at blive tydske Undersaatter. Da de kom, vare de ganske forknytte, men for 14 Dage siden, efter mindre end et halvt Aars Ophold, havde de yttret, at de ikke for meget godt vilde undvære Byttet. Der kan saaledes være Tilfælde, hvor en Hjemsendelse har den modsatte Virkning af den, her var fremhævet. Dirigenten bemærkede, at Spørgsmaalet om Hjemsendelser unægtelig stod i Forbindelse med det under Discussion værende Spørgsmaal, men det forekom ham at være en saa svag Forbindelse, at han vilde henstille, om der ikke skulde være Anledning til kun at udtale sig i al Korthed derom. Da ellers Ingen begjærede Ordet, afsluttedes Discussionen over det foreliggende Spørgsmaal, over hvilket der ikke fandtes Anled- ning til at fatte nogen Resolution. Man gik derefter over til følgende Spørgsmaal: „Hvorledes modarbeides det, uagtet Lovens Forbud, i stort Omfang foregaaende Betleri? Pastor Warburg: Forsamlingen er sagtens træt af at høre og træt af at discutere; men De skulle ikke frygte for, at jeg vil kaste en Discussion ind. Jeg vil kun træde spørgende frem, eller rettere sætte en tyk Streg under det Spørgsmaal i Dags- ordenen, „hvorledes modarbeides Betleri?“ og navnlig sætte to tykke Streger under Ordet „hvorledes.“ Jo mere jeg overveier den Sag, som jeg er anmodet om at indlede, desto mere bevidst bliver det mig, hvor vanskeligt det er at besvare dette Spørgsmaal. Men det er mig fornemmelig om at gjøre at faae et Svar, og jeg troer at mødes med Mange i Forsamlingen i den Tanke, at det vilde være ønskeligt at der kunde gives en tilfredsstillende Besvarelse. Derfor vil jeg ved de indledende Bemærkninger, jeg er opfordret at fremkomme med, kun søge at fremhæve selve Sagen saaledes, at den bliver et alvorligt Spørgsmaal, som Forsamlingen tager med sig, naar den opløser sig iaften. At der skeer og at der er skeet 9