Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
berettiget. Med Hensyn til dette Tilfælde kunde det bestemmes,
at Hjemsendelsen ikke maa finde Sted, saalænge Understøttelsen
ikke overstiger det Beløb, der er fastsat i Forordningen af 1844 om
6 Ugers Curen.
Kunstdreier Andersen meente, at hvis der skulde skee
en Forandring af det Bestaaende, maatte det være en Forkortelse
af Tidsfristen, og helst vilde han ganske have den afskaffet. Det
havde forøvrigt glædet ham at høre, at hele Discussionen var gaaet
i en saa christelig Retning, at det forekom ham, at man maatte
blive enig om, at Fattighjælpen skulde være fælleds for det Hele.
Vi have fælleds Armee, hvorfor skulde vi da ikke have fælleds
Fattighjælp. Naar en Mand bliver trængende og fattig, bor han
have Understøttelse hvor han er; der vil derved spares baade
Penge og Skriveri, saa at Udgifterne ikke ville blive større men
snarere mindre. Maaden, hvorpaa Fattigskatten opkræves, maatte
vel forandres, men det vilde ikke være uoverkommeligt. Det Rette
vilde vistnok være at oprette en Centralkasse for hele Landet og
understøtte den Trængende paa det Sted, hvor han opholder sig.
Cand. theol. Chr. Muller fremhævede det vigtige Punct,
som Pastor Garde havde henledet Opmærksomheden paa. Der
skeer dagligt Uretfærdigheder i saadanne Tilfælde, og de træffe
undertiden meget haardt. Naar en Mand døer, og Konen bliver
Familiens Hoved, er det naturligt, at hun betragter det Sted som
sit Hjem, hvor hun har sin Slægt, men det hjælper ikke, naar
hun ikke kan ernære sig og Familie, sendes hun hjem til Mandens
Forsørgelsessted. Eller en Mand kan ligge syg i længere Tid, og,
uagtet han daarlig kan flyttes, og der maaskee paa det Sted, hvor
han er, kan være En og Anden, der har fattet Godhed for ham
og vil pleie ham, forlanger Forsørgelsescommunen ham dog hjem-
sendt. Det kan i et saadant Tilfælde være overordentlig vanskeligt
for en Læge at afgjøre, om Patienten kan taale at transporteres.
Den af Pastor Garde foreslaaede Bestemmelse kunde maaskee af-
fattes saaledes, at man fastsatte, med hvor stort et Beløb Opholds-
communen maa understøtte en Person samtidig med, at den nægter
at foretage Hjemsendelsen.
Pastor Sonne meddelte, at den Commune, hvor han nu
hører hjemme, havde i Foraaret fordret 2 Børn hjemsendte fra et