Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

137 sig selv Eede for, hvem man skal nægte en Skjærv og hvem og naar man tør og her række Haanden ud med en Gave i. Som oftest anbefales „streng Afviisning“ som det ene Eigtige; i de Enkeltes Forhold ligeoverfor den Betiende har jeg ikke Mod til ubetinget at anbefale dette Middel. Jeg skal nu ikke trætte Dem eller opholde Dem længere. Jeg har været opfordret til at indlede Spørgsmaalet, men jeg har ikke kunnet gjøre dette anderledes end ved at søge et Svar, og, som jeg har udtrykt mig, at sætte en tyk Streg navnlig under Ordet „hvorledes“, og dette har jeg søgt op- naaet ved at fremhæve, at Tiggerlivet er et Samfundsonde, en Dom over hele Samfundets Tilstand og at vi der møde ikke blot timelig- Nød men sædelig Fordærvelse, hvis Modarbeiden derfor ikke blot kan fuldbyrdes ved materielle Midler, men at der maa udfoldes en dyberegaaende Virksomhed indefter hos saadanne Ulykkelige. Proprietair Agier vilde kun gjore nogle Bemærkninger om Børn paa Landet, der bruges til Tiggeri, thi til Tiggeriet i Kjøb- stæderne havde han ikke det ringeste Kjendskab. Desværre havde Tiggeriet et betydeligt Omfang paa Landet og viste sig paa mange forskjellige Maader. Uagtet der ikke var Haab om at faae det afskaffet, kunde der imidlertid vel tænkes paa Midler til at give det en anden Characteer. Han havde saaledes tænkt sig, at man paa Landet for Børns Vedkommende kunde afværge Tiggeri ved at indrette Bespnsningsanstalter , dog paa ingen Maade efter det Monster, der er fulgt i Kjøbstæderne, men en Art omvandrende Bespiisningsanstalter, nemlig saaledes, at fattige Børn, der virkelig- trænge til at faae Noget, medens Forældrene ikke ere værdige, kunne efter en vis Omgang blive bespiste hos Beboerne. I dette ftiemed maatte Beboerne samles og blive enige om, hvilke Familier der skulde have Eet til at lade deres Børn gaae omkring til Be- boerne; thi der maatte naturligviis gjøres Undtagelser. Der maatte ogsaa træffes Aftale om, hvorledes Inddelingen af Omgangen skulde være blandt de forskjellige Beboere, hvorvidt de, der havde større Kjøkkener, skulde bespise Flere osv. Han havde talt med et Par Mænd i sit Sogn, af hvilke den ene havde været Sogneforstander og den anden er det endnu, og de havde været enige i, at hans Forslag nok kunde gjennemføres, da der neppe vilde være nogen af de Beboere, som havde Eaad dertil, som vilde nægte at deeltage i Bespiisningen, naar blot en passende Inddeling kunde finde Sted.