Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

142 Dansk i Tydskland kan med Familie hjemsendes hertil, ja endog Enken med Børnene, men naar man fra Danmark vil hjemsende en enkelt Tydsker, er det ofte forbundet med Vanskeligheder, og har han vundet Forsorgelsesret i en Commune, kan han aldeles ikke hjemsendes; hvilket heller ikke kan skee, naar han har giftet sig her, ja ikke engang en tydsk Mand og et tydsk Fruentimmer med uægte Born, som heri Landet have ladet sig vie, kunne hjemsendes. Den Ulighed, der saaledes finder Sted, forøges endmere, naar hensees til, hvor faa Danske, der nedsætte sig i Tydskland, og hvor mange Tydskere, der indvandre i Danmark; af denne Masse er sterste Delen 'Men- nesker af den lavere Classe, som af Nød og Trang her søge Erhverv, men faa Aar efter, naar de maae tye til Fattigvæsenet og ikke kunne hjemsendes, ere de en vedvarende Byrde for Landet. — For at afværge dette Onde, og da Overeenskomst ikke kunde tænkes, medens man dog maatte erkjende Rigtig- heden af Reciprocitets-Forholdet, ansaaes det som den eneste Udvei,' at der udkom en Lov, som bestemte, at ingen Tydsker, enten Mand eller Qvinde, maatte nedsætte sig heri Landet, og ingen tydsk Mand gifte sig, førend han eller hun fra sit Hjemstedsland erhvervede et vedbørligt Hjemsteds- beviis, hvorefter, man i sin Tid kunde hjemsende dem. Under Forhandlingerne paa ovennævnte Møde, der ville udkomme i Trykken og af hvilke man senere skal tillade sig at fremsende et Exemplar, blev endvidere udhævet, at de bestaaende Bestemmelser mellem Danmark paa den ene Side og Slesvig og Holsteen paa den anden, nødvendig maae medføre, at der ingenlunde er nogen Reciprocitet, saa at man fra Hertug- dømmerne uden videre kan drage til Danmark, medens det Omvendte ikke er Tilfældet. Ved Slutningen af Discussionen blev det overdraget Undertegnede i Anledning af den omhandlede Sag at henvende os til Regjeringen, og idet vi saaledes udføre det os paaiagte Hverv, tillade vi os allerærbødigst at andrage paa, at Udlændinges Forsørgelsesret heri Landet maa blive bygget paa Reciprocitetsprincipet og tillade vi os lige allerærbødigst at henstille, om der ikke til dette Oiemeds Opnaaelse turde være Anledning til. at søge en Overeenskomst tilveiebragt med Norge og Sverrig om Be- rettigelsen til Udlændinges Hjemsendelse; og at søge det ved Lov fastsat, at det Hjemstedsbeviis, som i Tydskland fordres, for at en Dansk kan nedsætte sig der, ligeledes skal fordres i Dan- mark, naar en Tydsker vil nedsætte sig heri Landet. Kjøbenhavn den 10de December 1865. E. Emil Rosenørn. Ludvig Bruun. Miirer. Formand. H. Plockross. Stochliolm. Til Indenrigsministeriet.