Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

10 gjældende Lovgivning og den almindelige Praxis, idet det paa- staaes, at den nu almindelige Forsørgelsesmaade er mere bekoste- lig end fornødent og at den netop selv virker til Forøgelse af de Fattiges Tal, og saaledes i sig selv indeholder Spiren til større Udgift for Fattigvæsenet uden dog at være, til nogen sand Nytte for de Fattige. Det maa indrømmes, at dersom disse Paastande maatte findes begrundede, bør der foregaae en Forandring med de Fattiges Forsørgelse, om ogsaa Udgifterne ikke ere stegne, ja selv om de ere blevne formindskede, thi en slet Anvendelse selv af den mindre Udgift er i sig selv forkastelig. Der er ogsaa i den senere Tid fremkommet Forslag til en forandret Forsørgelsesmaade og blandt disse træder Forslaget om de Fattiges Forsørgelse igjen- nem Arbejdsanstalter i første Bække. Det er især Hr. Pastor Garde, der har udtalt sig for denne Forsørgelsesmaade i sit Skrift om de Fattiges Forsørgelse. Dette Skrift er tillige et Priis- skrift, og derfor kunne vi ikke betragte de Anskuelser, som der ere fremsatte, som blot individuelle; de ere idetmindste tiltraadte af de vedkommende Priisdommere, hvorfor der maa tillægges dem en mere end almindelig Vægt. Jeg vil nu tillade mig at citere nogle Yttringer af Hr. Pastor Garde, idet jeg bemærker, at jeg citerer efter Tidsskriftet for Almeenvellet, 5te Hefte, i hvilket Hr. Gardes Skrift er blevet indrykket, saavidt mig bekjendt, aldeles fuldstændigt. Det hedder her Side 32: „Enhver, som vil have Understøttelse af Fattigkassen for.sig eller Familie, bør være forpligtet til at indtræde i Fattiganstalten. Det staaer jo i Bestyrelsens Magt ikke at fordre denne Pligt opfyldt, men at tilstaae øieblikkelig Hjælp til Trængende udenfor, navnlig i Sygdomstil- fælde; men Enhver, der trænger til stadig Understøttelse , bør vist i Eeglen optages i Fattiganstalten, som ellers let kom- mer til at mangle de fornødne Arbeidskræfter“, og Side 69 hedder det i det Udkast til en Vedtægt, som Hr. Garde har føiet til sin Bog, i § 2: „Enhver, som begjærer Hjælp af Sog- nets Fattigvæsen for sig selv eller Familie, er forpligtet til at indtræde i Arbeidsanstalten og arbeide der efter Evne. Hvorvidt der efter denne Kegel skal skee Undtagelse, idet Hjælpen ydes ved at optage enkelte Personer af en Familie i Anstalten eller ved at tilstaae Understøttelse udenfor den, navnlig naar Nogen ved en midlertidig Hjælp kunde reddes for at blive trængende for bestandig, bestemmes af Sogneforstanderskabet i