Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

11 hvert enkelt Tilfælde, og dersom Vedkommende ikke er tilfreds med dets Bestemmelse, indstilles Sagen til Amtets Afgjørelse“. Hr. Garde har tilføiet i en Anmærkning, at den Bestemmelse, at Enhver er forpligtet til at indtræde i en Arbeidsanstalt, er uundgaaelig nødvendig, „naar en Arbeidsanstalt skal kunne trives og opfylde sin Bestemmelse“. Disse Yttringer kan jeg ikke forstaae anderledes, end at Meningen er, at Enhver, som forlanger og trænger til stadig Understøttelse, er forpligtet til at indtræde i Arbeidsanstalten, og den eneste Undtagelse, der gjøres, det eneste Tilfælde, hvori der skal meddeles Understøttelse udenfor Anstalten er, naar denne Understøttelse er midlertidig og foranlediget ved en øieblikkelig opstaaet Trang. Men efter min Mening maa der gjøres flere Undtagelser end denne ene. Det liedder, „at Enhver er forpligtet til at indtræde i An- stalten og arbeide der efter Evne“. Men nu er det jo saa, at nogle af de Fattige ere saa garnle, saa skrøbelige og affældige, at de mangle al Evne til at arbeide. Det kan dog ikke være Me- ningen, at de skulle indsættes i en Arbeidsanstalt: dem maae vi altsaa undtage. Dernæst er der de dovne, lade, udsvævende og i enhver Henseende forfaldne Subjecter, der dog ere arbeidsdygtige. De skulle efter Hr. Gardes Mening, som jeg aldeles tiltræder, indsættes i en Tvangs arbeidsanstalt; altsaa blive ogsaa de at undtage. Dem, der nu blive tilbage, vil jeg inddele i 3 dasser; det er 1) De gamle og skrøbelige Fattige, der dog endnu kunne arbeide Noget; dernæst 2) Familiefadre eller Modre, som baade kunne og ville ar- beide, men som dog ikke kunne erhverve det Fornødne til sig selv og deres Børn og derfor trænge til et stadigt Tilskud fra Fattig- væsenets Side og 3) forladte Børn. Jeg vil betragte hver af disse tre Classer for sig, men maa forud bemærke, at her have vi dog egentlig kun med de skikkeligere Fattige at gjøre, efter at Udsondringen har funden Sted til Tvangsarbeidsanstalten. Hvad nu de Gamle og Svagelige angaaer, der have nogen Arbeidsevne tilbage, da have de jo som oftest tilbragt en lang Kække af Aar paa ForsørgelsesstedeU, der i Almindelighed ogsaa er deres Fødested. Her have de deres Slægt og Venner, her ere