Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

 15 ment, hvis heldige Fremgang dog i ethvert Tilfælde er problema- tisk? Og hvorledes er det tænkeligt, at saamange Gaarde, som her behøvedes, og som vare passende til saadanne Anstalter, ikke blot kunde findes, men findes tilfals? Den Tabel, jeg fer nævnte, som findes Side 62 i Tidsskriftet for Almeenvellet udviser ogsaa, at af 20 Arbeidsanstalter, som der ere nævnte, ere kun de 6 ba- serede paa et Jordbrug, der er af et saadant Omfang, at det i nogen væsentlig Grad kan beskjæftige Lemmerne i Anstalten, og jeg har stor Formodning om, at ved flere af disse 6 det Samme er Tilfældet som i Varde, at den Jord, som er udlagt til Anstal- ten, er uopdyrket Hedejord, som altsaa har havt liden eller ingen Værdi ved den første Anskaffelse. Der er endelig endnu et Punct, som jeg maa gjøre opmærksom paa, forsaavidt en saadan Arbeids- anstalt sættes i Forbindelse med et Avlsbrug. Ved et Avlsbrug forefalder der jo flere Arbeider, der udfordre Folk, som ere i Be- siddelse af deres fulde Arbeidskraft. Saadanne Folk kunne meget let komme til at mangle i en saadan Anstalt, og de maatte da anskaffes andetstedsfra, men derved vilde Udgiften forøges. Det er oftere yttret og med Rette, at en saadan Anstalts heldige Fremgang beroer næsten alene paa den vedkommende Be- styrers eller maaskee endnu mere paa den vedkommende Huns- bestyrerindes Personlighed. Nu kan det være vanskeligt nok at finde en enkelt Personlighed, der passer til et saadant Hverv, men, naar vi skulle have dem i et saadant Antal, som vilde udfordres, naar al Fattigunderstøttelse skulde foregaae gjennem disse Anstal- ter, anseer jeg det for utænkeligt, at man vilde kunne finde dem, thi her kan ikke alene aabenbar Uduelighed, men ogsaa" jevn Middelmaadighed gjøre stor Skade, fornemmelig naar Anstalten er benyttet til et Agerbrug, hvor Mechanismen er ulige mere indviklet end ved smaa industrielle Beskjæftigelser. Har nu Bestyrerens og Bestyrerindens Personlighed en afgjørende Indflydelse paa en saadan Anstalts heldige Fremgang, saa er det ogsaa af Vigtighed, at den egentlige Bestyrelse for Fattigvæsenet antager sig Anstalten med en Iver, der nærmer sig Enthousiasme. Her er en jevn almindelig Pligtopfyldelse ikke nok. Slig Iver kan vel findes hos den Bestyrelse eller de enkelte Mænd, der have bevirket An- staltens Oprettelse, men at den samme Enthousiasme skulde gaae over til deres Efterfølgere, tør man vel neppe stole paa. og saa vil det lettelig skee. at Anstalten hensygner.