Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

væsenets Tilstand da uundgaaelig forværres, er der netop i slige Forhold, som alt sagt, en forøget Anledning til at overveie, hvad der kan gjares for at bringe Fattigvæsenet her, som andetsteds, igjen paa Fode og bede paa Fattigdommens meer.end sædvanligt trykkende Forhold. Og naar Taleren nu paa den ene Side havde udtalt, at han holdt paa Arbeidsanstalter som et Correctiv og et Prøvemiddel, saa maatte han ogsaa påa det Bestemteste tilføie, at det ogsaa just kun er som saadanne, at han troede, at de kunde gjore Gavn. Ellers kunde man i Fattigforsørgelsen ikke stærkt nok bekæmpe den almindelige Indførelse og udelukkende Anvendelse af Arbeidsanstalter i hele Fattigvæsenet. Han maatte her give Provst Stockholm Ben fuldstændigste Ret i hans Udtalelser imod Arbeidshuse som det almindelige Princip for Fattigforsørgelse, den absolute Anvendelse af samme eller det, man, maaskee med en Deel Urette i Henseende til den senere Udførelse der paa Stedet, havde kaldet „Tikjøbsystemet“. Han vidste, at Systemet aldrig var blevet udfort i Tikjob med den Haardhed, som det paa andre Steder var bleven opfattet som gjennemført der, eller med den Absoluthed, som det var bleven fremstillet i Pastor Gardes Afhandling, og som det nys var meddeelt, at det ofte bringes til Udførelse i Slesvig. Han vidste vel, at det i den humane Mands Haand, som havde gjennemført det i Tikjob, havde øvet sine saare gavnlige Virkninger, men som System var det farligt, ulovligt og ubilligt (Hør! Hør!). Det er ubilligt, naar en Familie trænger til Hjælp og den kan hjælpes med 3 Mark om Ugen, at indsætte den i et Arbeidshuus og opløse Familiebaandet. Det Ubillige og reent Forkerte heri kunne vist ikke udtrykkes anskueligere end ved nogle Ord, der vare blevne brugte af en Formand i en Borgerrepræsentation under For- handlinger om Fattigvæsen og Arbeidsanstalter. Han sagde: „Hvor er der en eneste af alle de gode Herrer, som ville udrette alt Muligt ved en Arbeidsanstalt, der kan gjore en fattig Arbeider det Kunststykke efter: heelt at forsørge en Kone og en Flok Bern med 3-4 Mark daglig, hvoraf De kun give ham de 8 Skilling. Kunne De gjore det, saa skulle De ikke have andet Fattigvæsen end Arbeids- anstalter, men kunne De ikke gjore det, troer jeg ikke, at De med Arbeidsanstalter alene indrette et billigere og bedre Fattigvæsen.“ — Taleren troede, at man maatte give ham Ret. — Man burde dog ogsaa betænke, hvad det var saaledes at rive Familiebaandet i Stykker. Han havde hørt gamle Ægtefolk, som Nøden bragte