Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

30 ikke rigtig. Byrden var tvertimod stegen ganske betydeligt. Efter en Beregning, baseret paa Materiale og Regnskaber, der efter Opfordring af en Communalbestyrelse havde været overladte ham af det statistiske Bureau, var iblandt Andet saaledes Communernes Bidrag til Udgifterne ved Fattigvæsenet i 37 af de større Kjøb- stæder fra 1858 til 61 stegen fra c. 148,000 Ed. til c. 188,000 Rd. Det var altsaa paa dette Punct en Tilvæxt af 40,000 Ed. i 4 Aar, og det paa et Beløb af 148,000 Rd. var jo en meget alvorlig Stigning. Vel var der umiddelbart for denne Stigning indtruffen en Handelscrise i 1857 og den havde sikkert øvet sin Virkning. Dog det nærværende Dieblik var sandelig ogsaa saare betænkeligt. Vort Fædreland var ved de sidste sørgelige Begivenheder saa alvorligt lamslaaet, at det vilde føles og føltes alt af Mange. Virkningerne begyndte maaskee i mange Forhold nærmest i den høiere Stand, men vilde trænge ned i Samfundets dybeste Lag og vilde efterhaanden der føles med de ikke mindst betænkelige Spor. Der var baade i de sidste Aars Erfaringer i Fattigvæsenet, i Dieblikkets hele Situation og i adskillige sociale Forhold ved Siden al Anledning til ogsaa her i Danmark, som det alt var skeet andre Steder, særlig med Alvor at overveie og prøve, hvorledes man skulde raade Bod paa Manglerne ved Fattigforsørgelsen. Hvad nu Spørgsmaalet om Arbeidsanstalter angik, da skulde ogsaa han udtale, at de i en human Mands Haand kunne gjøre det største Gavn som et Correctiv og et Prøvemiddel. Han vilde ingenlunde udtale sig imod Oprettelse af Arbeidsanstalter i dette Formaal. Og han skulde mindst gjore det; thi det Fattigvæsen, som han nærmest havde seet, var i en Række af Aar formindsket for en stor Deel ved en vel anvendt Arbejdsanstalt. Antallet af Fattige var ved dette Fattigvæsen i Odense i Aaret 1832 712, i 1842 var det sunket ned til 576, atter 1852 var det sunket ned til 451, 1857 var det uagtet en betydelig Stigen i Indbyggerantallet endnu ved circa 450, saa kom Handelskrisen og der fulgtes tildeels andre Grundsætninger i flere Puneter af Bestyrelsen og i 5 Aar steg- Antallet igjen til 852. Griser og slige Forhold trykke altid Fattig- væsenet. Imod saadanne Forhold vil ingen Foranstaltning aldeles udfyldende kunne hjælpe. De ville altid bevirke en gjennemgribende forvirrende Forandring, det er almindelig anerkjendt allevegne, hvor man særlig har beskjæftiget sig med Spørgsmaalene om Fattig- væsenet, i Irland, i Belgien, i Schweiz. Dog just fordi, at Fattig-