Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

29 navnlig i større Communer, hvor Fattigvæsenet er stort og om sig gribende, at bygge et Fattighuus. Men naturligviis beroe de heldige Virkninger væsentligt paa Administrationen. Det er en vigtig Betingelse, at man finder en dygtig Kone. Man skal lede længe, før man finder en saadan, men saadanne ere til at finde og, naar man har fundet dem, skal man ogsaa holde paa dem og ikke af- finde dem knapt. Cand. theol. Müller. Da de andre Talere for deres Udtalelser havde paaberaabt sig deres Erfaring, maatte han ogsaa tillade sig først med et Par Ord at oplyse, hvorfor han altid havde fulgt Spørgsmaal, der angik Fattigvæsenet, med den største In- teresse. Han havde, idet han var Søn af en Mand, der ved Siden af anden Gjerning i 32 Aar havde været Fattiginspecteur i en af Landets største Byer og i Egenskab deraf havt Bolig paa en for- enet Fattig- og Ladegaard, lige fra sine forste Aar havt en rig Leilig- hed til at iagttage de Fattiges Liv; og senere til sine Studenter- aar havde han stadigt seet dem færdes. Som Candidat havde han dernæst i Aaret 1859 reist i Schweitz og Tydskland, og med offen- lige Autoriteters Anbefaling beseet de derværende Arbeidsanstalter og undersøgt Fattigpleien, især i de vigtigste Schweizercantoner, hvor det er, at de nyeste Reformer i denne Retning ere indførte, og i flere Aar derefter havde han beskjæftiget sig meget med disse Forhold. I 1862, da hans Fader formedelst megen anden Embeds- gjerning havde opgivet sin Stilling ved Fattigpleien, søgte Taleren Inspecteurpladsen i hans Fødeby (Odense) og var 1 af de 3 Ind- stillede iblandt nogle og 40 Ansøgere. Han havde senere ogsaa bestandigt fastholdt sin Interesse og paa forskjellig Maade stræbt at virke med Hensyn til Fattigforsørgelsen. Da de andre Talere saaledes havde paakaldt deres Erfaring, havde hanj, idet han som en Yngre tog Ordet i Forsamlingen, troet sig berettiget, ja paa en Maade pligtig at berøre dette, for at man kunde see, at om han overfor den modsatte Mening maaskee udtalte sig temmeligt bestemt, saa talte han ogsaa om disse Spørgsmaal efter en betydelig Beskjæftigelse med dem og af en Deel Kjendskab og Erfaring. Inden han gik over til det, hvorfor han egentlig havde bedt om Ordet, maatte han dog endnu forudskikke en Oplysning med Hensyn til en Bemærkning af Provst Stockholm, der meente, at Fat- tigbyrden ikke var stegen i de sidste Aar. Denne Mening var desværre