Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

j^—MMMB 28 over Omkostningerne ved enkelte Personers Ophold, om hvilke han havde Haab, at de kunde forbedre sig og komme ud igjen. Der var saaledes en Mand bleven optagen i Arbeidshuset tilligemed Kone og 5 Børn, og han ikke alene ernærede sig selv og sin Familie men fik endogsaa et Overskud tilovers. Man kan saaledes ogsaa ernære sig i Fattighuset. Det kommer naturligviis an paa, hvor- med man vil beskjæftige de Paagjældende, men hvem siger ogsaa at de alle skulle flette Maatter? i Slesvig havde man havt mange andre Beskjæftigelser ; man lod Lemmerne væve Gjorder til Ma- dratser, Dækkengjorder og simple Seler. Der var en Skrædder i Fattighuset, ham kunde man ikke faae noksom beskjæftiget med at sye; han kunde bestille mere end at sye det Tøi, der blev brugt. Man lod lave Seler og lod dem bundte sammen i dusinviis og solgte dem til Kjøbmændene. Man lod lave Krol- haar. Smaae Børn paa 6 Aar lod man sidde ved et lille lavt Bord med en Kam i Haanden og kæmme Svinehaar; disse hlevne bundne sammen i smaae Bundter og solgte til Børstenbindere. Der fremkom saaledes en meget god Fortjeneste. Der havde været Leilighed til særlig at gjøre en Beregning over, hvad Væveriet indbragte; der udbrød nemlig en Halsbetændelse, som gjorde, at man maatte lukke Skolen, og Børnene maatte da blive hjemme. 4 Drenge vare da beskjæftigede med at væve fra Morgen til Aften og fortjente derved ugentlig 12 Rd., det var Drenge i en Alder fra 10—12 Aar. Til de Børn, der kæmmede Svinehaar, kjøbte man det raa Materiale for 2 til 2‘/2 Sk. Pd. og solgte siden det færdige Product for 22 a 23 Sk. Pd. De gamle Koner kunde ’ogsaa be- skjæftiges, Nogle gjordede, Andre vævede, Andre spandt, og, kunde de ikke gjøre Andet, saa kunde de binde og bundte. I det Hele er det yderst sjeldent, at man finder et Menneske, der i den Grad er hjemsøgt af Vor Herre, at han aldeles Intet kan bestille. Kan en Person ikke udrette Meget, saa kan han udrette Noget, om end det er nok saa Lidt. Og alle saadanne Smaaforret- ninger have deres Nytte; det er Ting, der dog skulle gjøres. Men, hvad man maa have for Die. er at anvende de smaae Kræfter; thi at indskrænke sig til de store bliver for dyrt. Taleren kunde saaledes, fordi han havde seet de velsignelsesrige Virkninger af et Fattighuus, seet hvilken Orden og Ro og Søndagsfred, der kommer i et Sogn, naar et saadant Huus er bygget, og seet hvor forskjellig Tilstanden er, hvor det ikke findes, ikke noksom tilraade,