Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

om, at ingen samvittighedsfuld Mand, der var tilstede, skulde benægte det. Taleren gik derefter over til nogle andre Sider af dette System, fra hvilke det forekom ham ligesaa misligt. Naar man nemlig saaledes opstiller Arbeidsanstalten som det eneste probate og ønskelige Middel til Fattigforsørgelse, da maatte han udtale det som sin Overbeviisning, at det var et Indgreb i Individernes Ret, naar man i ethvert Tilfælde uden videre vilde kaste Folk, der havde Vanskelighed ved at ernære sig, saa snart de bad om den ringeste Hjælp, ind i et Fattighuus. Hvem der ikke har været berøvet Friheden, veed ikke, hvad det vil sige at være den berøvet. Og hvor forunderligt! samtidigt med, at den danske Lovgivning i human Aand igjennem Rigsdagen har mildnet Straffen for Betleri fra det tidligere Maximum, der kunde stige til mange Aars Tvangsarbeide, og nedsat Straffen herfor til et Maximum af 3 Maaneder, saa vil man nu saaledes tillade sig uden Lov og Dom at indeslutte for Maaneder og hele Aar den Fattige, baade den ene og den anden, i et Arbeids- huus af omtrent lignende Beskaffenhed. Denne ubetingede Anven- delse af Frihedsberøvelse imod alle trængende Fattige er her en Ubillighed, hvis Betydning den ikke aner, der ikke selv har seet, hvad Frihed og Ikke-Frihed har at sige. Det er ganske utroligt, hvor Friheden ligger ethvert Menneske, ja endog kan ligge den dybest faldne og meest sunkne Fattige paa Hjerte. Taleren havde seet mange Tilfælde derpaa og meget forskjellige. Han vilde nævne et enkelt Exempel, der dybt havde bevæget ham. En Betler, der var dømt for gjentaget Betleri til mange Maaneders Tvangs- arbeide, havde, imedens han var indlagt paa en Sygestue, anmodet Taleren om at søge Benaadning for sig. Han gik da til den ved- kommende Fængselsinspecteur, der sagde, at der behøvedes vist ingen Ansøgning, da der ved Overautoriteternes Inspection nylig var sagt, at alle, der vare dømt efter de ældre Bestemmelser, paa Kongens Fødselsdag vilde blive benaadede. Desværre var han ikke tilstede paa denne Dag, og da Benaadningen udeblev til Kl. 2, til hvilken Tid Fangen ventede den, endte denne sine Dage i et ynkeligt Selvmord i Fortvivlelse over, at Tvangsarbeidsanstalten ventede ham. Endnu den samme Dag, saavidt Taleren erindrede, kom Benaadningen. Det var eet Exempel, men Taleren kunde anføre adskillige flere, saare forunderlige og ligesaa alvorlige. Frihedsberøvelsen er .en