Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

53 Anskuelser, der vare komne til Orde, deels for og imod Benyttelsen af Arbeidsanstalter som eneste Forsørgelsesmaade og deels om Udviklingen af det frivillige Fattigvæsen. Idet lian derefter gik over til selv at udtale sig over de forskjellige Puncter, fremsatte lian først det Spørgsmaal, om Nogen havde Mod til for Alvor at føre Ordet for at forlade det gamle System for at lade et nyt ad Kjærligheds-Veien træde istedet. Skulde der virkelig reise sig Stemmer for et saa alvorligt, folgerigt Skridt, skulde der navnlig blive stillet aldeles bestemte Andragender i saa Henseende? Hvis nu, som han troede, Majoriteten skulde finde noget Saadant betænke- ligt, vilde han fremhæve som den næste Gjenstand for Debatten, om man vilde finde det rigtigt, vel ikke at forkaste Lovens. Stand- punet, men med Bibeholdelse af dette at forsøge, hvormeget man kan realisere ad Kjærligheds-Veien. Han troede vel, at en saadan hellig Ild burde tændes, og, naar Tanken blev greben for Alvor, maatte Opgaven ad denne Vei væsentlig kunne løses. Men derfor behøver man ikke at fjerne den bestaaende Lovgivning; dertil afgiver den en altfor god Nødhjælp. Naar der bliver et Hul, naar man ikke magter at løse Opgaven enten i det Hele eller i det Enkelte, vil man da altid have det Bestaaende tilbage. Det Naturlige er at overlade til Erfaringen at vise, om man magter at løse Opgaven, thi i samme Grad, som det nye System formaaer dette, vil det tage Stoffet bort fra det gamle System, den be- staaende Lovgivning, og de kunne meget vel forliges med hinanden. Det første Spørgsmaal er altsaa: Drister man sig til aldeles at bortkaste det Bestaaende og at paatage sig det alvorlige Ansvar at løse Opgaven ad Kjærligheds-Veien? Og hvis ikke, vil man da med den samme Ild og Begeistring gjøre Forsøg paa at løse denne Opgave, saaledes at Loven staaer i Baggrunden? Eller vil man endelig sige: „Vi holde os til det Bestaaende, det er Sundt, naar det bliver vel anvendt?“ Derom maatte Discussionen dreie sig. Man maatte discutere, om man kan være tilfreds med den Maade, hvorpaa man hidtil har arbeidet, gaaende ud fra den be- staaende Lovgivning. Det er en Kjendsgjerning, at man i dette Øie- blik her i Danmark er i Færd med paa Grundlag af den bestaaende Lovgivning at slaae ind paa en heel nye Vei, Tikjøbsystemet; der er virkelig fra flere Steder alvorlig Tale om at indkjøbe Grunde og at bygge saadanne Anstalter, og det var derfor vel værdt, om Discussionen til en vis Grad kunde klare det Spørgsmaal, om man