Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

 54 er paa den rette Vei eller ikke, og om man var sig selv klar med Hensyn til Maalet eller Midlerne. Skjont han ikke var forberedt, vilde han dog, medens han havde Ordet, udtale sin personlige Mening om disse Spørgsmaal. Han vilde hilse den første Tanke at forsøge Kjærligheds-Veien med Loven som Baggrund som den bedste, og haabede, at Flere vilde udtale sig i samme Retning, og hvis Andragende skulde blive stillet herom, vilde han optræde som dets Talsmand, men vælger man Tikjøbsystemet, saa gaaer man en anden Vei. Han havde en rig personlig Erfaring med Hensyn til dette System. Vel bevægede den sig indenfor Slesvig, men Lov- givningen og Forholdene der vare beslægtede med dem i Kongeriget. Han havde nemlig bestyret en Anstalt, der var Centralanstalt for begge Hertugdømmerne. Det var intet Arbeidshuus, men en egentlig Tvangsarbeidsanstalt, en Straffeanstalt, og han havde havt fuld Anledning til at danne sig bestemte Grundsætninger om den Maade, hvorpaa han burde benytte den overordentlig ansvarsfulde Myndighed, der var lagt i hans Haand, idet det afhang af et Penne- strøg af ham, om et Menneske skulde sidde fra 3 Maaneder til 1 Aar i en saadan Straffe- eller Arbeidsanstalt. Om Formaalet for saadanne Anstalter turde han altsaa have en begrundet Mening. Men samtidig dermed havde han lært de egentlige Forsørgelses- anstalter at kjende, idet han havde levet i Slesvig paa en Tid, da saadanne Anstalter der, saa at sige, voxede op af Jorden. Man kastede der imidlertid Spørgsmaalene. sammen, og han frygtede, man var i Begreb med at gjøre det Samme hos os. Hvad der var blevet meddelt Forsamlingen, maatte allerede have viist den, at den Opgave, man stillede sig, og den Fremgangsmaade, man fulgte, gik ikke ud paa at begrændse sig til en Understøttelse af værdige Trængende, men man tog de Uværdige med, og tog til en vis Grad Opgaven bort fra den store Centralanstalt, idet man oprettede Anstalter, der paa een Gang vare Arbeidsanstalter, Forsørgelsesbuse og Opdragelsesanstalter. Han havde lært disse Anstalter nøie at kjende og maatte udtale som sin personlige Overbeviisning, at naar man her i Kongeriget vilde slaae ind paa den Vei, vilde man komme til bittert at fortryde det. Han var overbeviist om, at vel lider det nu bestaaende Forsørgelsessystem af store Brøst, men Tikjob- systemet var endnu uchristeligere. Alle de Anker, der fra de for- skjellige Standpuncter vare fremhævede mod Tikjøbsystemet, kunde han i. det Væsentlige underskrive. Han kunde tilføie yderligere