Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

55 Anker og Exempler, men det Væsentlige er, at man kan ikke fabrikere Familielykke eller velopdragne Børn; alt, hvad man kan opnaae, er at tilveiebringe Politianstalter, en vis heldig udvortes Orden og Reenlighed, man kan tilveiebringe i det første Oieblik gunstige finantsielle Resultater, naar man lægger Vægt derpaa; man kan bringe Fattigskatten til at synke, fremkalde en rivende Afsætning paa visse Producter og beskjæftige baade Gamle og Børn, men ikke destomindre er det en urigtig Vei; hans Hovedanke var navnlig, at man ved disse Anstalter gaaer ud paa at opstille et Skræmme- billede, at man vil skabe sig et Middel til at vise saa Mange bort som muligt, ligegyldigt hvorledes det saa gaaer dem, naar de blot ikke komme det officielle Fattigvæsen paa Halsen. Det er et Skræmmebillede', der virker overordentlig stærkt; han dristede sig til at paastaae, at mindst 50 p. C. af dem, der søge Understøt- telse, ville trække sig tilbage. Vil man altsaa i denne Form lade den Enkelte besvare det Spørgsmaal, om han er værdig eller ikke, saa ville de Fleste sige Nei, saalænge det er menneskeligt muligt. Han havde kjendt dem, der hellere vilde lægge sig til at døe af Sult end gaae ind i en saadan Anstalt. Og dem, der gaae derind, skeer der ogsaa blodig Uret. Navnlig er det en umulig Opgave at stille til en saadan Anstalt, at den bør kunne opdrage Børn, som de bør opdrages. Han havde selv bestyret en Anstalt, der beskjæftigede sig med forsømte Drenge, og det havde været et af hans tungeste Ansvar. Der var imidlertid kun 7—10 Drenge, og de havde levet et reent Familieliv, men det Afgjørende her havde været, at man tilfældigviis havde vundet en Mand og en Kone for Opgaven, som vare den voxne, og under saadanne Forhold kan Opgaven løses, naar man rigtigt begrændser sig. Det var ogsaa hans Overbeviisning, at de beslægtede Anstalter i Kongeriget havde gjort usigelig meget Godt, og saadanne ville ikke ganske kunne undværes. Her var imidlertid kun Tale om faldne Børn. Er Talen derimod om at opdrage uskyldige Børn, saa kunne de ikke sendes ind i en Arbeidsanstalt; der kunne de ikke opdrages til christne og gode Borgere. Skulde han nu i Korthed sammenfatte sin Anskuelse, da var det den, at hvis det kunde lykkes denne Forsamling paa Grundlag af de faldne Udtalelser at skabe eller udtale en hos Fleertallet maaskee allerede tilstedeværende Overbeviisning om, at Tidens Fylde burde være kommen til at søge at raade Bod paa Samfundets