Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

56 Brøst ad Kjærligheds-Veien, saa var dette det bedste. Hvis det kunde lykkes bestemte Mænd og Qvinder, og de sidste kunne navnlig ikke undværes paa denne Vei, at gjøre bestemte Skridt til at tage fat strax med Tro og Begeistring, saa var det den rette Vei, men man bør lade Lovgivningen staae, hvor den staaer, ikke søge at erobre Terrain fra den; et saa uhyre Ansvar behøvede man ikke forlods at paatage sig. Til ethvert Skridt, der gik i denne Retning, vilde han gjerne være med; han havde virket i mange forskjellige Livsstillinger, og al hans Erfaring gik i den Retning, at kun, hvor der er Kjærlighed, udrettes der Noget til Velsignelse. Skulde imidlertid Forsamlingen imod hans Forhaabning i sin Fleerhed ikke være af den Mening, skulde man derimod mene, at vi bør blive staaende ved den gjældende Lovgivning som Udgangspunct, at man væsentlig bør beskjæftige sig med det Spørgsmaal, hvilke Forbedringer man skal indføre i det Bestaaende, saa vilde han ned- lægge sin Stemme med den Vægt, der maatte tilkomme den, imod Tikjøbsystemet og for en Forbedring af den bestaaende Lovgivning i Kjærligheds-Retningen. Provst Stockholm bad bemærket, at til vor nuværende Fattig- lovgivning horer ikke blot Fattigreglementet af 5te Juli 1803 og de Love, der staae i Forbindelse dermed, men tillige "Loven af 8de Marts 1856, der, som han den foregaaende Dag havde yttret, indeholder Elementerne til en fri Fattigforsørgelse. Naar der altsaa spørges, om vor Lovgivning trænger til en Forandring eller til en Forøgelse, maatte man ikke glemme denne lille Lov, der er af 1101 Vigtighed, thi, naar Bidragene til de Fattiges Kasse kunne blive saa rigelige, at vi dermed kunne forsyne alle de Fattige i Communen, saa bortfalder det tvungne Fattigvæsen af sig selv. Cand. polit. Friderichsen havde bedet om Ordet den fore- gaaende Aften, fordi det forekom ham, at Discussionen ikke gik en Retning, som han kunde ansee for den rette, og han troede, at en stor Deel af Forsamlingen var enig med ham deri. I hans Tanker havde man her anvendt Begrebet Arbeidsanstalter paa en ikke ganske rigtig Maade; man havde fuldstændig sammenblandet de forskjellige Betydninger af dette Ord. Der er en Art Arbeids- anstalter, som man saa at sige ikke har talt om, og som man dog nærmest maa slutte sig til. Man havde talt om Tvangsarbeids- anstalter, om saadanne, der skulle omfatte alle Fattige, men ikke