Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

63 truffet dem hos en af Stadens større Restaurateurer. Sligt lod sig ikke forene med et vel ordnet Fattigvæsen. Det havde undret ham, at medens der her i Forsamlingen var talt saameget om Landet, var der Ingen, der havde taget fat paa Kjøbenhavns Commune. Vi have her en Fattigskat paa Da Million, og paa Fattiggaarden er der en Underballance af 26,000 Rd. Her forekom det ham, at der var god Grund til at gribe reformerende ind. Ligesom Fattig- væsenet i den lille jødiske Menighed især bestyres ved frivillige Kræfter, maatte der vistnok her i Kjøbenhavn findes mange afgaaede Embedsmænd, Haandværkere, der have trukket sig tilbage, og Andre, der gjerne vilde deeltage i et saadant Hverv. Noget Saadant finder Sted i Schweitz. Men kaster man et Blik paa Regnskabet for Kjøbenhavns Commune, vil man finde, at der gaaer meget store Beløb med til Administrations-Omkostninger alene. Naar vi bygge Fattighuse eller Fængsler, saa begynde vi med at beregne de store Udgifter til Embedsmænd og Control, og knibe derimod paa Pladsen til dem, for hvem Bygningerne ere bestemte. Er det en Maade at føre et Fattigvæsen paa? Der maa og kan gjøres meget, naar blot den rette Aand er tilstede, og han troede, at den var tilstede i Kjøbenhavn, men at der kun manglede en Anledning. Pastor Sonne maatte bemærke, at det var gaaet ham som flere Talere, at den Trang, han havde følt til at tale den fore- gaaende Aften, havde betydelig tabt sig efter den idag stedfundne Discussion. I det foregaaende Møde havde nemlig hele Forhand- lingen taget en Retning, der forekom ham meget uheldig og som han ikke troede vilde føre til Maalet, idet man ligesom havde faaet fat i to Ender af det samme Reb og trukket snart i den ene, snart i den anden. Man vilde have et „Enten — Eller“, nemlig enten Lovens eller Evangeliets Fattigunderstøttelse, og behandlede Sagen som et Principspørgsmaal, idet man undersøgte, hvilket Princip, der var det rigtige. Denne Feil er man ogsaa meget fristet til at begaae i et Møde som det nærværende, hvor man mest opfordres til at betragte Sagen fra den theoretiske Side. Men fra denne Side tager Sagen sig ganske anderledes ud, end naar man staaer Ansigt til Ansigt med de Mennesker, Talen er om, og dette gjælder fremfor Alt, naar Talen er om de Fattige. Spørges der om det rette Princip for Fattighjælp, saa er dette givet i den christelige Ordning, hvoraf der er givet et Billede i Apostlenes