Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

64 Gjerninger. Saaledes skulde det være, men nu komme alle Van- skelighederne, ikke blot de, der hidrøre fra de ehristelige Givere, men ligesaameget de, der ligge hos dem, der skulle hjælpes christeligt. Det er det, man overseer, man glemmer, hvorledes de Fattige i Virkeligheden ere. Det blev fremhævet i det foregaaende Møde, at man maa ikke berøve den Fattige Friheden, man niaa ikke opløse Familieforholdet, man skal lade Kjærligheden raade. Dette er ogsaa fuldkommen rigtigt, naar Sagen sees fra Principets Side; men gaaer man ud i Livet, saa kommer man ikke af Stedet med dette Princip, fordi man paa ethvert Skridt steder paa For- hindringer, fordi disse elskværdige, velsignede, ulykkelige Mennesker ikke ere til at finde, om man saa gaaer med Lygter og leder efter dem, fordi disse Fattige, naar man seer dem, tage sig ganske anderledes ud, end man har forudsat. Vi maae ikke berøve dem Friheden, siger man; men Ulykken er, at de fleste af disse stak- kels Fattige have i Forveien selv berøvet sig Friheden. Man maa ikke opløse Familiebaandet, tilfoier man, det er Hjerteløshed at tage Børnene fra Forældrene og anbringe dem paa forskjellige Steder; men kommer man ud i Livet, saa seer man, hvorledes disse Mennesker selv sprænge Familiebaandet, hvorledes de ere som besatte for at løbe fra hinanden, Manden fra Konen og Forældrene fra Børnene, hvorledes de betragte Børnene som en Byide og ønske dem Pokker i Vold. Denne sørgelige Umenneskelighed møder man i det virkelige Liv, og derfor maa man ogsaa see paa Sagen fra en anden Side end Principets. Det var blevet sagt, at det er en farlig Ting at have Børnene samlede paa eet Sted i en Fattig- arbeidsanstalt. Ja ganske vist, men kan man vel anvise noget Sted, hvor det ikke er farligt for Børn at være? Og allerstørst er Faren vel for de fattige Børn. Den bliver ikke mindre, naar de paa Maa og Faa sættes ud paa Landet i Kost, end i et Arbeidshuus. I hans Hjem gives der en 16 Rd. om Aaret for Børn, der sættes i Pleie paa Landet, og han kjendte mange Til- fælde, hvor man havde taget mod dem for dog at have de Skillinger til Huusleie. Det maatte man fremfor Alt ikke glemme at fæste Diet paa, at hvad der er Fattigvæsenets sørgeligste Side og hvad der er Hovedroden til det hele Onde, er Demorali- sationen. Den ligger som en Spire hos Børnene, og derfor ere de Fattiges Børn udsatte for større Farer end andre Børn, som ogsaa kunne være udsatte for Farer nok. Vil man altsaa hjælpe Fattigdommen, saa maa man hjælpe den moralsk og fremfor Alt