Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

65 tage sig af Børnene. De Ældre skulle vi vel ogsaa søge at tage os af, men det Sørgelige er, at Mange af dem ere sunkne for dybt til, at de kunne hjælpes, Børnene derimod kunne forbedres; hos dem har man i det Mindste den bedste Udsigt til at virke med Velsignelse. Der skal derfor Sømmet træffes paa Hovedet. Hvad nu særligt det Spørgsmaal angaaer, om man bør rive Bern fra deres Forældre og anbringe dem andetsteds, da kjendte han Til- fælde, hvor , Børn finde en saa forfærdelig Behandling hos Forældrene, at det utvivlsomt maatte være et Gode for dem at komme fra dem, og saadanne Tilfælde ere ikke saa sjeldne. Han kjendte en Moder, der har 2 Børn paa 2 og 4 Aar, som hun bogstaveligt opføder med Gaffe og Brændeviin. Han kjendte et andet Tilfælde, hvor Pige- børn i en Alder af 14 og 16 Aar blive vejledede saaledes, at de med Forældrenes Vidende og i Forældrenes Huus have et Erhverv, som han ikke vilde nævne. Han kjendte endvidere en Moder, der er Enke, og som opdrager en otteaarig Datter, hun har hos sig, paa en saadan Maade, at han umuligt her kunde tale derom. Man maa derfor endelig ikke troe, at Børn ere vel farne, fordi de ere hos deres Forældre. I Tilfælde som de anførte, og de ere desværre ikke sjeldne, er det en ligefrem christelig Pligt at frelse Børnene ved at rive dem ud af Forældrenes Hænder. Som allerede bemærket maa man ikke, naar man drøfter Spørgsmaal, der angaae Fattigvæsenet, gaae ud fra et „Enten — Eller“, men man skal søge at komme til ét „Baade — 0g“, hvilket ogsaa idag til hans store Glæde var foreslaaet af de to første Talere, med hvilke han i det Væsentlige var fuldkommen enig, og som havde fremført Meget af det, der den foregaaende Aften havde brændt i ham. Skulde han nu i korte Træk antyde dette „Baade — 0g“, saa var det dette, at der gives Mennesker, som ere fattige og trængende, og som have en christelig Ret til at fordre, at man skal hjælpe dem christeligt og kjærligt, men Andre kunne ikke hjælpes paa den Maade, og de maae derfor hjælpes efter den communale Fattigordning, som vi have, og naar de ikke ville være ædrue og skikkelige, maae de finde sig i at være tvungne. Derfor maa man have Tvangsanstalter, som kunne anvendes mod saadanne Mennesker, for hvis Skyld der er Trang dertil. Der er to væsentlig forskjellige Slags Trængende, som man maa give en væsentlig forskjellig Hjælp: Tvang mod dem, der behøve Tvang, og ikke kunne finde sig i Andet, og ved Siden deraf frivillig christelig Hjælp i Kjærlighedens Aand. med frivillige 5