ForsideBøgerBeretning Om Forhandlinge…e Samfundsklassers Vel

Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

År: 1866

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 142

UDK: IB 361 Ber

Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
67 Lovgivning kan skjelne mellem egentlige Tvangsarbeidsanstalter eller Straffeanstalter og paa den anden Side Arbeidshuse, der skulle være forskjellige fra de førstnævnte. Placaten af 14de December 1810 omtaler allerførst disse Anstalter og definerer den Myndighed, som Fattigvæsenet i saa Henseende har. Det skeer med følgende Ord: „Det tillades Commissionerne (Fattigcommissionerne) for Overhørighed og Trodsighed mod Foresatte; for Drukkenskab, Ufor- ligelighed eller Modvillighed til Arbeide; for slet Opførsel af For- ældre mod Born, eller af disse mod hine; for raa Materialiers skjødesløse Behandling under Forarbeidningen; for betroede Varers eller Arbeidsredskabers Forvanskning, samt for anden offentlig eller huuslig Udyd og Uorden, ikke alene at give den Fattige, der er over Lavalder, offentlig Irettesættelse og at paalægge ham Afbigt, men endog, naar det fornødne Locale dertil haves, selv at ansee ham med Fængselsstraf, saaledes at den ringeste Grad deraf alene bestaaer i Forbud mod at forlade Straffeanstalten, den større der- imod i egentlig Indespærring paa afsondret Sted.“ Det er Lovens Ord, og den kalder altsaa de Anstalter, som Fattigvæsenet benytter i Henhold til en aldeles discretionair Myndighed uden Lov og Dom: „Straffeanstalter“. I den næste Paragraph, § 23, bruges rigtignok Ordet „Tvangsanstalt“, men disse 2 Udtryk ere kastede imellem hinanden, og der tilfeies i denne § 23, „at Politimesteren skal deeltage i de Resolutioner, hvorved nogen saadàn Straf bestemmes“. Den allernyeste Lov om disse Forhold er Loven af 3die Marts 1860, der fastsætter Straf for Løsgængeri og Betleri. Her hedder det i § 4: „Justitsministeriet bestemmer, hvilke Fattig- og Arbeids- huse, der, med Hensyn til Straffen for Løsgængeri og Betleri, skulle ansees som Tvangsarbeidshuse, samt af hvilke Jurisdictioner de kunne afbenyttes“; man forlanger altsaa uden Videre — og i For- retningslivet sees det hvert .Øieblik — en Bekjendtgjørelse af Justitsministeriet, for at det kan vides, at nu er det Arbeidshuus tillige blevet en Tvangsarbeidsanstalt, hvor man uden Videre kan inddømme i indtil 6 Maaneders Tvangsarbeide. Selve Lovgivningen kaster altsaa Begreberne Straffeanstalt, Tvangsanstalt, Fattighuus og Arbeidshuus sammen og han vilde derfor være Colleger, der vare tilstede, og som vare mere fortrolige med de factiske Forhold, taknemlig, om de kunde paavise, at der er en virkelig legal eller factisk Forskjel imellem, livad man kalder egentlige Tvangsarbeids- anstalter, og andre, der tillige ere Straffeanstalter (Stemmer: Der 5*