Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
Lovgivning kan skjelne mellem egentlige Tvangsarbeidsanstalter
eller Straffeanstalter og paa den anden Side Arbeidshuse, der skulle
være forskjellige fra de førstnævnte. Placaten af 14de December
1810 omtaler allerførst disse Anstalter og definerer den Myndighed,
som Fattigvæsenet i saa Henseende har. Det skeer med følgende
Ord: „Det tillades Commissionerne (Fattigcommissionerne) for
Overhørighed og Trodsighed mod Foresatte; for Drukkenskab, Ufor-
ligelighed eller Modvillighed til Arbeide; for slet Opførsel af For-
ældre mod Born, eller af disse mod hine; for raa Materialiers
skjødesløse Behandling under Forarbeidningen; for betroede Varers
eller Arbeidsredskabers Forvanskning, samt for anden offentlig eller
huuslig Udyd og Uorden, ikke alene at give den Fattige, der er
over Lavalder, offentlig Irettesættelse og at paalægge ham Afbigt,
men endog, naar det fornødne Locale dertil haves, selv at ansee
ham med Fængselsstraf, saaledes at den ringeste Grad deraf alene
bestaaer i Forbud mod at forlade Straffeanstalten, den større der-
imod i egentlig Indespærring paa afsondret Sted.“ Det er Lovens
Ord, og den kalder altsaa de Anstalter, som Fattigvæsenet benytter
i Henhold til en aldeles discretionair Myndighed uden Lov og Dom:
„Straffeanstalter“. I den næste Paragraph, § 23, bruges rigtignok
Ordet „Tvangsanstalt“, men disse 2 Udtryk ere kastede imellem
hinanden, og der tilfeies i denne § 23, „at Politimesteren skal
deeltage i de Resolutioner, hvorved nogen saadàn Straf bestemmes“.
Den allernyeste Lov om disse Forhold er Loven af 3die Marts 1860,
der fastsætter Straf for Løsgængeri og Betleri. Her hedder det
i § 4: „Justitsministeriet bestemmer, hvilke Fattig- og Arbeids-
huse, der, med Hensyn til Straffen for Løsgængeri og Betleri, skulle
ansees som Tvangsarbeidshuse, samt af hvilke Jurisdictioner de
kunne afbenyttes“; man forlanger altsaa uden Videre — og i For-
retningslivet sees det hvert .Øieblik — en Bekjendtgjørelse af
Justitsministeriet, for at det kan vides, at nu er det Arbeidshuus
tillige blevet en Tvangsarbeidsanstalt, hvor man uden Videre kan
inddømme i indtil 6 Maaneders Tvangsarbeide. Selve Lovgivningen
kaster altsaa Begreberne Straffeanstalt, Tvangsanstalt, Fattighuus
og Arbeidshuus sammen og han vilde derfor være Colleger, der
vare tilstede, og som vare mere fortrolige med de factiske Forhold,
taknemlig, om de kunde paavise, at der er en virkelig legal eller
factisk Forskjel imellem, livad man kalder egentlige Tvangsarbeids-
anstalter, og andre, der tillige ere Straffeanstalter (Stemmer: Der
5*