Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

69 Fritimerne. At der iøvrigt klæber forskjellige Mangler ved For- holdene i Tikjob. skulde Ingen mere villigt indromme end han, thi Ingen følte stærkere Trykket deraf, navnlig ere Localerne for smaae, men det kommer af, at et enkelt Sogn ikke kan gj«re Meget for en saadan Anstalt. Han skulde endnu tillade sig at meddele nogle Oplysninger om denne Anstalts oeconomiske Udbytte. Udgiften har i et foregaaende Regnskabsaar været til Bespiisning, Beklædning, Belysning, Reparationer, Vadsk, Sygepleie og Medicin, Raastof til Industrierne, Fragter og Transporter, Lønninger, konge- lige Skatter, Jordernes Drift, Flidsgodtgjørelse til Lemmerne, Contoirudgifter, Assurance m. m. 7,340 Rd., som efter Fradrag af Anstaltens Indtægter reduceredes til 4,839 Rd., hvilket giver ca. lOVs Sk. daglig pr. Individ efter et Udgangspunct af 120 Lemmer. Det maatte ogsaa erindres, at Arbeidet ingenlunde er baseret paa noget Arbeidsreglement, og der kan saaledes endnu mindre være Tale om nogen Haardhed. Man har klaget over, at de større Børn maae udfore et vist foreskrevet Arbeide om Dagen, men, naar Arbeidet er en Samfundspligt, saa maa der dog ogsaa kunne fordres et passende Arbeide af Børn og dem, der ere i en Mellemalder. Derimod stilles der aldrig nogen saadan Fordring til sygelige eller affældige Personer og andre saadanne Trængende. At man har naaet et saa gunstigt Resultat, at Udbyttet af Lemmernes Arbeider i det sidste Aar overstiger 3,000 Rd., ligger i de heldige locale Forhold, men det er iøvrigt ikke meget vanskeligt i det Hele at finde Beskjæftigelse for Fattige. Provst Tidemaud vilde begynde med en formel Bemærkning, som han dog haabede, at Forsamlingen vilde erkjende ogsaa havde en reel Betydning. Det havde nemlig været ham paafaldende, at Opmærksomheden saa lidt havde været henvendt paa Punctet c., skjønt det dog væsentligt beroede paa Besvarelsen af dette Spørgs- maal, hvorledes man skulde stille sig til de andre Spørgsmaal, under a. og navnlig det under b. Naar han nu i Korthed skulde udtale sin Anskuelse, vilde han begynde med at tiltræde den Yttring af Pastor Sonne, at det nyttede ikke i disse Forhold alene at see strengt paa Principet; man maa tage Livet som det er og ikke gaae ud paa Principryttteri. Men paa den anden Side kunde man heller ikke ganske see bort fra Principet, og i principiel Henseende maatte han da bestemt erklære sig imod Tikjøbsystemet, hvis ellers Fattigvæsenet vilde kalde sig en christelig Institution. Han