Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

76 ikke noget saa Vildt eller Vanvittigt. Nei, hans Yttringer kom frem som Modsætning til, hvad der var forsvaret fra en anden Side, idet Indlederen yttrede nogen Tvivl om, hvorvidt det kunde nytte i det Hele at tænke paa at optage den Tanke, som nogle Gange er dukket op, men aldrig har ført til noget Resultat. Han havde villet fremsætte det som sin Mening, at man nok kunde tænke paa at opnaae et Resultat. Spwrgsmaalet stillede sig for ham saaledes: Skulle vi soge at udvikle vort nuvæ- rende Forsørgelsesvæsen i Retning af større Tvang eller i Ret- ning af større Frihed? Og dertil maatte han svare, at det maa søges udviklet i Retning af starre Frihed. Saaledes maatte han bede Alt forstaaet, hvad der var sagt om Kjærligheden og dens Gjerninger. Han meente ingenlunde, at hvad der bestaaer, skal ophæves, men det rette Maal vil naaes, naar der arbeides hen til. at Virksomheden mere og mere gaaer i en frivillig Retning. Som tidligere bemæiket, var han kommen ind i denne Forsamling med den Forudsætning, at hvad der fornemmelig tilsigtedes, var, at det kunde blive til en Begyndelse i den Retning, at der fra denne Forsamling kunde ligesom gives et Stod til, at en saadan christelig Kjærlighedsforening kunde komme istand paa Fattigvæsenets Om- raade. Dette sluttede han blandt Andet ogsaa deraf, at han i Forsamlingen saae ikke faa Damer, der ikke kunde være komne for at discutere, hvorledes vi skulle indrette en Tvangsanstalt, men som maatte være komne med den Følelse, at der maatte være Noget, hvori netop de skulde blive en medvirkende, ja i mange Henseender den meest medvirkende Factor. Provst Stockholm vilde, skjont han vel kunde have Anled- ning til at fremsætte adskillige personlige Bemærkninger, dog i Betragtning af den fremrykkede Tid frafalde Ordet. Læge Weihe kunde ogsaa være tilbøielig til at frafalde Ordet, men ønskede dog at give nogle Oplysninger om Forholdene i Kal- lundborg. Der var her oprettet en Velgjarenhedsforening, af hvis Bestyrelse han i flere Aar havde været Medlem, og han troede derfor at kunne give nogle nyttige Oplysninger. Bestyrelsen be- staaer der af 9 Personer, nemlig en Formand, en Viceformand, en Kasserer og 6 Bodeforstandere. De sidstnævnte gaae ugentlig omkring i Byen, ikke blot for at undersøge deres Tilstand, der have søgt Understøttelse hos Foreningen, men tillige for at opsøge