Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

88 Ligeledes havde han fra Kjobmand Schjorring i Aalborg modtaget et Forslag om at discutere folgende Spørgsmaal: „Kan der ikke gjores Noget for at lette Adgangen for Fattige til at faae deres Børn døbte?“ Da der endnu stod adskillige Spørgsmaal tilbage paa Dags- ordenen, vilde det naturligviis have sine store Vanskeligheder at faae de nu omtalte Forslag med, men skulde Dagsordenen blive udtomt, vilde han henstille til Forsamlingen, hvorvidt den vilde tage dem under Behandling. Hvad særligt Bogtrykker Salomons Forslag angik, skulde ham under alle Omstændigheder foranledige en Udtalelse af Forsamlingen derover, da han maatte forudsætte, at det vilde interessere Forsamlingen at tage en Bestemmeisaderom enten i den ene eller i den anden Eetning. Forhandlingen fortsattes derefter paa det i Formiddagsmødet afbrudte Purret og Ordet blev givet til Candidat Wereuskjold fra Norge, som ønskede at give nogle Oplysninger om de norske Forhold i den omspurgte Retning. Det fremgik deraf, at det i Norge ved Love af 1851 og 1857 ei- besternt, at den Familiefader, der ikke opfylder sin Forsørgelses- pligt, tilpligtes ved en Resolution af -Øvrigheden at erlægge et fast Bidrag til Familiens Underhold. Betaler - han ikke, saa giver -Øvrigheden en ny Resolution, og der skeer da ingen Afsoning som i Danmark, men en Optjening af Bidraget. Den Paagjældende maa finde sig i at indtræde i et Tvangsarbeidshuns. Her betales der ham en passende Dagløn, hvoraf der indeholdes et rimeligt Bidrag, saa at han paa denne Maade kommer til at afbetale den Øjæld, hvori han ved Understøttelsen til lians Familie er kommen. Tvangsarbeidssystemet er saaledes i Norge kommet ind paa en ny Bane, idet det benyttes for at bevirke en Afbetaling af en Øjæld til det Offentlige. Det er imidlertid kun i faa Aar, at Systemet har virket i denne Retning. Da ellers Ingen begjærede Ordet og der ikke fremsattes noget Ønske om at fatte nogen Resolution over Spørgsmaalet, gik man over til det folgende Spørgsmaal paa Dagsordenen, som var: „Hvilke Slags Arbeider bor man fortrinsviis forlange ud- førte i Arbeidsanstalterne, deels med Hensyn til de fattige Arbeideres Tarv, deels med Hensyn til det. størst mulige Udbytte af Arbeidet?“