Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Professor Miirer. Jeg har allerede tidligere i Tidsskriftet
for Almeenvellet, som jeg iør antage, at de Herrer kjende, skrevet
en lille Artikel om det foreliggende Spørgsmaal. Det er imidlertid
fra flere Sider blevet anseet for særdeles ønskeligt at modtage nogle
nærmere Oplysninger om, hvilke Arbeider man kan benytte i de
forskjellige Forsørgelsesanstalter. Det er meget faa Beskjæftigelser,
der anvendes især i de mindre Anstalter. I Lyngby har saaledes
Beskjæftigelsen hidtil indskrænket sig til at sondre Papiir og om
Anstalten i Tikjob er det her i Forsamlingen meddelt, at man
indskrænker sig til at flette Maatter og pille Værk. Og overalt
trænger det Spørgsmaal'sig frem: Hvad skulle vi finde paa for at
give Beboerne Noget at bestille? Det maa jo være Arbeider af
den Natur, at de kunne være Arbeiderne til Gavn, at de kunne
afsættes, og at denne Afsætning ikke træder hindrende i Veien for
den øvrige Production, ligesom det er ønskeligt, at de Fattige
kunne erhverve en vis Færdighed i disse Beskjæftigelser, saa at de
kunne vedblive at ernære sig derigjennem, naar de forlade Anstalten.
Det er disse Hensyn, jeg har havt for Gie med de forskjellige
Beskjæftigelser, jeg har omtalt. Jeg vil saaledes her nævne Til-
virkning af Havregryn, hvilket er en meget indbringende Production
omkring paa Landet, som ogsaa lader sig udføre i større Stiftelser.
Ligeledes maa jeg anbefale at skjære Vidier og præparere dem
saaledes, at de kunne bruges til fiint Kurvemagerarbeide. Naar
det kunde komme op i noget større Omfang, vilde det have betydelig
Vigtighed, da vi nu forskrive skoldede og skrabede Vidier i stor
Mængde fra preussiske Havnestæder ved Oderen og Weichselen.
Dette er forøvrigt ikke Noget, der er eiendommeligt for os, men
det finder Sted over hele Europa. Jeg havde troet, at da den
svenske Mand er meget arbeidsom. præparerede man ogsaa der selv
sine Vidier, men under et Ophold i Gøtheborg erfarede jeg, at man
ogsaa der faaer sine Vidier fra Tydskland. Da jeg interesserer
mig meget for denne Sag, har jeg sat mig i Forbindelse med en
Kurvemager fra Schlesien og han har meddelt mig den der brugte
Fremgangsmaade. Kunde man lier lære at sætte sig ind i denne,
og kunde det bringes dertil, at det kunde betale sig at plante
Vidier og behandle dem paa rette Maade, saa troer jeg, at vi her
havde et Arbeide, som vilde være meget passende for Arbeids-
anstalterne; det vilde ikke fremkalde en Concurrence med Andre,
og det vilde afgive en stadig Næringsvei for de Paagjældende,
&