Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Som en anden saadan Beskjæftigelse skal jeg nævne, at samle
Tang til Madratser; dette Tang maa udskylles med fersk Vand,
for at man kan faae Saltet ud, det maa tørres, harpes, pakkes o. s. v.
og giver saaledes en Deel at bestille; men det kan jo kun anvendes,
forsaavidt Arbeidshusene ligge ved Kysterne. Der er jo vel flere
saadanne Beskjæftigelser, som kunne anføres; men jeg maa ansee
det for meget ønskeligt, at denne Sag gjeres til Gjenstand for en
Priisafhandling. Jeg hører nu vel, at der ikke er Sandsynlighed
for, at der kan komme saa stort et Overskud af Forsamlingens
Indtægter, at man derfor kan opstille et Prnsspørgsmaal, men
jeg skal bemærke, at en Afhandling, der omhandlede alle de Arbeider,
der ere anvendelige i Arbeidshusene, og Maaden, hvorpaa de, kunne
practiseres, behøver ikke at være omfattende, og Prisen behøvede
heller ikke at være høi. Dersom der kan afsees Noget af For-
samlingens Indtægter, og dersom der skulde findes Mænd, der
interessere sig saameget derfor, at de vilde bidrage yderligere dertil,
kunde en Priisopgave muligen dog komme istand, og dette skulde
jeg meget anbefale.
Pastor Garde bemærkede, at det var en meget vanske-
lig' Sag at finde tilstrækkelig Beskjæftigelse for Lemmerne i en
Fattiganstalt. Det maa væsentligt være afhængigt af Forholdene
i de forskjellige Egne, navnlig ogsaa af de forskjellige locale Afsæt-
ningsforhold. Et Hovedhensyn, der maa tages, er nemlig, at man
ikke lægger Hindring i Veien for den owige Production, at man
ikke tager Arbeidet fra andre Fattige, der ere udenfor Anstalten.
Da saadanne Smaaarbeider netop kunne lade andre Fattige tjene
mangen en Skilling, bor man især vogte sig for at gjøre Arbeids-
huset til en Concurrent, der kan gjøre Afbræk i deres Fortjeneste.
Disse Betragtninger have end mere bestyrket ham i den Mening,
at det især er ved Agerbrug, man bør beskjæftige Fattiganstaltens
Beboere; og at man gjor bedst i at anskaffe nogen Jord, hvis
Omfang maa beroe paa Omstændighederne. Dermed kan man den
største Deel af Aaret beskjæftige Hænder, der ikke ere meget
arbeidsføre. Gamle Folk kunne f. Ex. godt gaae ved en Ploug
eller hjælpe til som Køgtere, og gaaer Arbeidet ikke saa hurtigt
fra Haanden, som man maatte ønske, vil det dog altid fremmes
Noget. Ved denne Beskjæftigelse berøver man ikke andre Arbeidere
deres Erhverv. Det samme Hensyn taler for Havedyrkning og