Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Rodfrugtdyrkning, derved kunne mange Hænder sættes i Bevægelse,
uden at der beroves Andre Arbeide.
Pastor Schau maatte indvende imod den sidste Talers bor-
slag, at det ikke lader sig udfore i Kjøbstæderne. Kjøbstadbeboere
forstaae ikke at drive Agerbrug og kunne heller ikke godt lære det.
I Kjøbstæderne er man saaledes henviist til den Slags Arbeider,
Professor Miirer havde anført, uanseet at man kommer til at con-
currere med Fattige, der ikke ere under Fattigvæsenet. Det vil
iøvrigt gjælde om de fleste af de Arbeider, der kunne udfores i
Arbeidshuse, at ogsaa Fattige udenfor beskjæftige sig dermed. Dog
gjælder det vel i mindre Grad om at pille Værk, da der altid
hører Noget til at indkjøbe Materialet, som maa indkjøbes i større
Portioner.
Borgermester Sylow mindede ligeledes om, at naar der er
Spørgsmaal om at beskjæftige Lemmerne i et Arbeidshuus, maa
man forst og fremmest gjøre Forskjel mellem Kjøbstad og Land.
Paa Landet ville de bedst og naturligst kunne beskjæftiges med
Agerbrug, hvorved de ere opfodte, og hvori de lettest kunne bringe
det til Fuldkommenhed, men i Kjøbstaden er dette en aldeles
unaturlig Beskjæftigelse. Heller ikke troede han, at saadanne
Beskjæftigelser som at pille Værk eller Uld, eller flette Maatter
vare hensigtsmæssige. Da man i Korsør for nogle Aar siden
oprettede en Arbejdsanstalt, blev man ogsaa henviist til de sidst-
nævnte Beskjæftigelser som Noget, Enhver skulde kunne tage fat
paa. Man begyndte ogsaa trøstigt derpaa, men det viste sig snart,
at hvormeget man end pillede og flettede, var der Intet tjent derved,
og da Arbeiderne saae, at det var et værdi- og nytteløst Arbeide,
de havde for, tabte de Lysten. Man lærte derfor snart at sætte
sit Bestik i en anden Retning, og for at give Arbeiderne en Beskjæf-
tigelse, der kunde give den størst mulige Nytte, beskjæftigede man
Enhver i det Haandværk, hvori han var oplært; man syede Sko,
vævede, skar Propper, lavede Tougværksmaatter o. s. v., Enhver
i sin Profession. Man anskaffede Maskiner og alle de Redskaber,
hvorved Arbeidet bedst kunde fremmes, og dette gav Lemmerne
Lyst. Anstalten i Korsør har derfor i de 3 à 4 Aar, 'hvori den
har bestaaet, givet et forholdsviis betydeligt Overskud, og det uagtet
man maatte anvende ikke ringe Summer til Anskaffelse af Redskaber
og Materialier. Det Skræmmebillede, man opstiller, at man ikke