ForsideBøgerBeretning Om Forhandlinge…e Samfundsklassers Vel

Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

År: 1866

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 142

UDK: IB 361 Ber

Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
91 Rodfrugtdyrkning, derved kunne mange Hænder sættes i Bevægelse, uden at der beroves Andre Arbeide. Pastor Schau maatte indvende imod den sidste Talers bor- slag, at det ikke lader sig udfore i Kjøbstæderne. Kjøbstadbeboere forstaae ikke at drive Agerbrug og kunne heller ikke godt lære det. I Kjøbstæderne er man saaledes henviist til den Slags Arbeider, Professor Miirer havde anført, uanseet at man kommer til at con- currere med Fattige, der ikke ere under Fattigvæsenet. Det vil iøvrigt gjælde om de fleste af de Arbeider, der kunne udfores i Arbeidshuse, at ogsaa Fattige udenfor beskjæftige sig dermed. Dog gjælder det vel i mindre Grad om at pille Værk, da der altid hører Noget til at indkjøbe Materialet, som maa indkjøbes i større Portioner. Borgermester Sylow mindede ligeledes om, at naar der er Spørgsmaal om at beskjæftige Lemmerne i et Arbeidshuus, maa man forst og fremmest gjøre Forskjel mellem Kjøbstad og Land. Paa Landet ville de bedst og naturligst kunne beskjæftiges med Agerbrug, hvorved de ere opfodte, og hvori de lettest kunne bringe det til Fuldkommenhed, men i Kjøbstaden er dette en aldeles unaturlig Beskjæftigelse. Heller ikke troede han, at saadanne Beskjæftigelser som at pille Værk eller Uld, eller flette Maatter vare hensigtsmæssige. Da man i Korsør for nogle Aar siden oprettede en Arbejdsanstalt, blev man ogsaa henviist til de sidst- nævnte Beskjæftigelser som Noget, Enhver skulde kunne tage fat paa. Man begyndte ogsaa trøstigt derpaa, men det viste sig snart, at hvormeget man end pillede og flettede, var der Intet tjent derved, og da Arbeiderne saae, at det var et værdi- og nytteløst Arbeide, de havde for, tabte de Lysten. Man lærte derfor snart at sætte sit Bestik i en anden Retning, og for at give Arbeiderne en Beskjæf- tigelse, der kunde give den størst mulige Nytte, beskjæftigede man Enhver i det Haandværk, hvori han var oplært; man syede Sko, vævede, skar Propper, lavede Tougværksmaatter o. s. v., Enhver i sin Profession. Man anskaffede Maskiner og alle de Redskaber, hvorved Arbeidet bedst kunde fremmes, og dette gav Lemmerne Lyst. Anstalten i Korsør har derfor i de 3 à 4 Aar, 'hvori den har bestaaet, givet et forholdsviis betydeligt Overskud, og det uagtet man maatte anvende ikke ringe Summer til Anskaffelse af Redskaber og Materialier. Det Skræmmebillede, man opstiller, at man ikke