Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

8 Helms og Oppermann: Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtf. Fældningen udføres saa snart som muligt, i alt Fald nødig senere end 31te Marts. I en medfølgende Beskrivelse anføres for de paagæl- dende Træer: 1. Voksestedet: Skovens Navn, Afdelingsnr. el. lgn., Terrænforhold, Hældningsretning, Jordbund. 2. Bevoksningens Alder og Højde, den Maade paa hvilken den er anlagt (Saaning eller Plantning, Planteafstand), og senere behandlet (stærkt eller svagt udhugget), dens nu- værende Beskaffenhed (ren eller blandet, sluttet eller ikke sluttet, Sundhedstilstand). 3. De fældede Træers Alder, Højde og Længden af den grenefri Stamme. 4. Fældningsdagen. Vi have bestræbt os for at skaffe Materiale fra Landets forskellige Egne, men Valget har selvfølgelig været stærkt begrænset, da Bjærgfyrrekulturerne de fleste Steder ere meget unge. Træstykkerne ere, som man ser, ikke tagne i en bestemt Højde over Jorden, men i Va af Træets Højde, fordi det nogenlunde svarer til Stammens Tyngdepunkt. Saa vidt muligt fra samme Voksested og med samme Alder er der til Sammen- ligning udtaget lige saa mange Stykker Rødgran som Bjærgfyr. Fra Klit og Hede findes dog kun Prøver af Bjærgfyr, og paa Heden ere de ved en Fejltagelse ud- tagne paa en lidt anden Maade end ellers, nemlig fra tre forskellige Bevoksninger. Af dansk Ved er fremdeles undersøgt en Skive af en c. 50 aarig Bjærgfyr fra Feldborg Plantage; Skiven er afskaaret i 1884—85, uvist i hvilken Højde, og har siden henligget i Stuevarme. Endelig nogle Skiver Rød-