Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

Materialet. co Aar med Havre. Slutningen god, Bevoksningen gennem- hugget flere Gange. Sundhedstilstanden er god og Aars- skuddene endnu 7—8 Tmr., skønt Toppen for 10-20 Aar siden har været angrebet af Viklere eller Barkbiller. Fældningsdag: 25 Marts 1890. Til de kalorimetriske Forsøg er der anvendt smaa Spaaner, skaarne ud af Vedstykkerne paa følgende Maade: Et Stykke fra hver Ende af den c. 2 Fod lange Træklods er der savet en knastefri, henved 1 Tomme tyk Skive af. Inden Afsavningen bleve Skiverne mærkede med en Blyantslinie gennem Marven, saaledes at Linien paa Klodsens ene Ende dannede en ret Vinkel med Linien paa Klodsens anden Ende. De afskaarne Skiver bleve kløvede efter disse Linier, og af den ene Halvdel blev der til bægge Sider skaaret Spaaner langs Linien paa en saadan Maade, at ældre °g yngre Ved blev repræsenteret i samme Forhold i Spaanerne som det, hvori det fandtes i Vedstykket. Spaanerne af de forskellige Træer fra samme Skov- distrikt (og samme Træart) bleve blandede omhyggeligt og bleve anvendte til Bestemmelse af Brændværdi og Vandindhold, efter at de vare tørrede 2 à 3 Dage i Trækskab. Der er draget Omsorg for, at alle Træer fra samme Distrikt have leveret omtrent samme Mængde Spaaner, og som Følge af den ovenfor beskrevne Frem- gangsmaade er der af hvert Træ taget Ved fra fire Verdenshjørner. Forbrændingen er foretaget i det af Emil Gottlieb konstruerede Kalorimeter og i alt væsenligt efter hans