Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

Brændværdien. 21 b det Antal, ved hvilke der foregik en svag Røg- udvikling, c Antallet af Vandbestemmelser, d den Pro- mille Vand, der fandtes i Veddet. Tavle i viser, at Bjærgfyrren, alt andet lige, har en højere Brændværdi pr. Vægtenhed af Tørstoffet end Rødgranen; Forskellen er rimeligvis omtrent 2 pCt. Tallene for Frederiksværk danne en Undtagelse, men af Beskrivelsen S. 10 vil man ogsaa se, at Bjærgfyrren her stammer fra et Læbælte, m. a. O. Veddet er rime- ligvis dannet under væsenlig andre Forhold end Rød- granveddet fra samme Distrikt. I øvrigt stemme Tallene godt overens, og de smaa Forskelligheder, der findes, kunne rimeligvis forklares ved Træernes forskellige Alder og de uundgaaelige lagttagelsesfejl. Man kan vistnok omtrent sætte Brændværdien for yngre dansk Bjærgfyr fra mager Jord til 4 900, for Rødgran af samme Aldre fra mager Jord til 4 800. Tallene i Tavle 2 tyde paa, at Brændværdien for Bjærg- fyr stiger med Aarene, uden at man dog bestemt tør paastaa, at Kernen har en større Brændværdi end Splinten. Rimeligvis vil dansk Bjærgfyr fra vore magre Sandjorder have en lige saa stor Brændværdi i Forhold til Vægten som Ved af samme Træart fra Mellemeuropas Bjærge og Tørvemoser; hverken Borkovic eller Sø- alperne have givet særlig høje Tal, selv om man for sidstnævnte Lokalitets Vedkommende holder sig til Stammen Nr. 2, da Nr. 3 var en Smule fordærvet. Dette Resultat forekommer os ret betydningsfuldt,