Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

2Ö Helms og Oppermann : Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtf. fem Aarringe paa den ene Side, og Væksten har, som man ser, været uhyre langsom; Aarringen er kun c. mm. bred. En lignende langsom Vækst genfinde vi i øvrigt ved de Stykker, der ere tagne fra Borkovic Mosebund, og ligeledes paa den ene af Skiverne fra Frankrig. Naar vi betragte de danske Stykker Bjærg- fyr, da se vi, at Tykkelsevæksten har været næsten ens overalt; den særlig store gennemsnitlige Tilvækst paa Heden hidrører vel fra, at Stykkerne her ere meget unge, og den store Tilvækst paa Klittens Bjærgfyr kan til Dels forklares ved, at det Sted, der har leveret Materialet, hører til de bedste Dele af de Arealer, der henregnes til Klitplantagerne; men paa den anden Side vidner den ensartede Tilvækst dog ogsaa om, at Bjærg- fyrren, i alt Fald i den yngre Alder, ikke kues meget af Midt- og Vestjyllands magre Jord og barske Klima. De faa anførte Tal vise, at Bjærgfyrrens Splint i Regelen omfatter et stort Antal Aarringe, saa stort, at Splinten vel i mange Tilfælde vil blive den vigtigste Del af Veddet, i Modsætning til hvad man plejer at regne hos Skovfyrren. Ved Bestemmelsen af Vægtfylden have vi fortrins- vis stræbt efter at anvende saadanne Fremgangsmaader, som ved Siden af at give et nogenlunde nøjagtigt Re- sultat ere billige og næmme. I mange Tilfælde er skolens Skovbrugssamling modtog sammen med Præparaterne; da de to Træer have haft en højst forskellig Alder og Tilvækstgang, ere de ikke slaaede sammen.