Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

J2 Helms og Oppermann : Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtf. de imidlertid kun for det allertætteste og haardeste Bjærg- fyrreved, vokset paa Klippegrund i Mellemeuropas Bjærgegne, hvor man anvender det til Drejer- og Træ- skærerarbejde, og hvor det i mange Henseender synes at staa nær ved Taksens Ved*). I hvert Fald viser Tavle 5, at der ikke er stor Forskel paa Vægtfylden af Bjærgfyr fra forskellige Egne af Danmark, og at dansk Bjærgfyr er omtrent lige saa tungt som Ved af samme Træart, vokset paa Mosejord i Böhmerwald, naar man tager Hensyn til, at de bohmiske Træskiver have flere Aarringe end de danske Stykker og ere tagne i 1.3 m. Højde over Jorden, hvor Vægtfylden ofte er noget større end højere oppe paa Træet. Vore Resultater stemme ogsaa godt overens med dem, som Robert Hartig har fundet ved Undersøgelse af en 14 m. høj looaarig Bjærgfyrre- stamme fra Achensee 950 m. over Havet**). Vægt- fylden var for lufttørt Ved. tørt Ved. i m. over Jorden . . 0.6286 .... 0.5836 8 . > > » . . . . 0.5032 .... 0.4681 Middeltal___________ 0.566 .... 0.526 Hartigs »lufttørre« Ved er tørret temmelig stærkt**), dog næppe saa stærkt som vort, og hans Materiale hidrører fra et Træ, der er langt ældre end de, som vi have undersøgt. Det kan forsvares at sammenligne *) Hempel u. Wilhelm : Die Bäume u. Sträucher des Waldes, anf St. “) Robert Hartig: Das Holz der deutschen Nadelwaldbäume, 1885, S- 23, 93, 27—29.