Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

83 en Fiskeline trækkes gennem Vandet vinkelret paa Overfladen. Og endelig lader Vandet sig sammentrykke, hvorfor der i selve Massen kan frembringes Trykbølger. Saadanne Bølger fremkomme f. Eks. ved Minesprængninger under Vandet. I hvert Tilfælde maales Bølgehastigheden ved Kvadratroden af Forholdet mellem to Størrelser, hvoraf den ene staar i Forbindelse med Elasticitet, medens den anden afhænger af Tæthed eller Masse pr. Rumenhed. Ved al Bølgebevægelse maales desuden Hastigheden ved Produktet af Bølgelængden og Antallet af fuldstændige Svingninger pr. Sekund. Dersom v er Bølgehastigheden, n Vekseltallet og Z Bølgelængden, har man: n i V = 2^ For yderligere at lette Forstaaelsen af de elektriske Bølgers Væsen, skal en Del af Elektronteorien ganske kort forklares: En Elektron er et negativt ladet Energicenter i Æteren, hvorfra der udgaar Spændingslinier (elektriske Kraftlinier) i alle Retninger. Æteren tænkes at opfylde Rummet og gennemtrænge alle Stoffer. Atomerne ere kun særlige Æterformationer, paa samme Maade som alle Legemer kunne betragtes som forskelligartede Ætergrupperinger. Et Atom indeholder et Antal Elektroner, ved hvis forskellige Sammenstilling og Antal de forskelligartede Atomer opstaa. Deres elektriske Kraft kan imidlertid ophæves af en eller anden Kraft inden i Atomet, og denne benævnes positiv Elektricitet. Man forudsætter imidlertid, at en eller flere Elektroner kan løsrives fra et Atom, og dette bliver derved »positivt« ladet. En Elektron er det mindste elektriske Legeme, dets Masse er tiln. 0,61 • 10—27 g og dets Radius ca. 10 13 cm. I Forhold til Atomet er en Elektron yderst ringe, omtrent som en enkelt Mursten i Forhold til et Kirketaarn. Man har saaledes beregnet, at et Kviksølvatoin er sammensat af mindst 100 000 Elektroner. To Elektroner frastøde hinanden med en i Forhold til 6*