Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

 82 Naar en Flade saaledes bevæges langsomt frem og tilbage, fjerner Energien sig aldrig fra Fladens Omgivelser, men følger dens Bevægelser. Standse disse, omsættes Energien til Varme. Forholdet er imidlertid helt anderledes, hvis et Legeme bevæges saa hurtigt, at det omgivende Stof ikke faar Tid til at vige til Side; da kommer Trægheden til at spille en Rolle, og der frembringes en Bølgebevægelse. Idet en Flade hurtigt bevæges frem og tilbage i Luften, sammentrykkes Molekylerne i Stedet for at vige til Side; der tilføres det enkelte Molekyl en Energi, som det atter maa afgive, men paa Grund af Trægheden kommer det paa den anden Side af sin Ligevægtsstilling (ligesom et svingende Pendul). Derved sammentrykkes de omgivende Molekyler, og de afgive atter Energi til de næste o. s. fr.; der skabes med andre Ord en Energibølge, som fortsættes ud i Rummet, og som vedvarer, selv efter at det frembringende Legeme er kommet i Ro. Det er karakteristisk ved Bølgebevægelsen, at Energien ved hvert Molekyl forekommer vekselvis som Bevægelsesenergi og som Stillingsenergi. Som tidligere omtalt (§ 13) kræves to Egenskaber for at kunne frembringe en Bølgebevægelse i et Stof, nemlig at Stoffet er i Besiddelse af Træghed og af sig selv søger en Ligevægtsstilling. Der er derfor lige saa mange Slags Bølger, som der er Maader, hvorpaa Forstyrrelser kunne bringes ind i Ligevægten. Dersom Vandet i en Bugt hæves (f. Eks. ved Strøm eller lignende), strømmer det tilbage, naar Paavirkningen ophører, og har Højdeforskellen været betydelig, bliver Hastigheden saa stor, at Vandoverfladen i Bugten synker under det normale, og der opstaar Overfladebølger, som bringe periodiske Forandringer i Vandhøjden. En Vandoverflade er i Besiddelse af en vis Overfladespænding. Den yder en vis Modstand mod at strække sig, ligesom et Stykke Kautsjuk. Naar Vandet hæves paa et enkelt Sted, er der en Kraft til Stede, som søger at trække Overfladen sammen til sin Hvilestilling. Saadanne Bølger kunne sés, naar