Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

81 et Gnistrum, i den anden en Kondensator (en saakaldt Loop-Antenne). Naar Udladninger finde Sted, frembringes i Sløjfen staaende Svingninger med Knuder og Buge. Kaldes hele Længden af Traaden i Sløjfen l, ville de Bølgelængder, hvor: 2 = Z; = z2 = {............, ä o alle have en Spændingsknude og Strømstyrkebug ved Toppen (Fig. 45, e). Strømretningen i de to Grene er modsat, og ingen Udstraaling kan finde Sted. Man kan imidlertid ogsaa fremkalde Bølgelængder, hvor: 2 2 2 = 2Z; Zt=-Z; Z2 =-Z osv. O O Disse have en Spændingsbug og Strømknude ved Toppen, medens Strømmen i Sløjfen gaar i samme Retning (Fig. 45, f). De to Sider i Sløjfen virke nu som to aabne Sendere, der ere forbundne ved Toppen. Denne Sløjfe vil derfor udstraale Svingninger. 26. Elektromagnetiske Bnlger i Rummet. Ved en Bølgebevægelse forstaar man i Almindelighed en fremadskridende Energioverføring fra én Del til en anden. Det er en fysisk Egenskab ved Bølgebevægelsen, at Energien ved Hjælp af den føres bort fra det bølgefrembringende Legeme og for en Tid opsamles i det omgivende Stof. Nogle Eksempler fra Luft og Vand skulle nævnes for at lette Forstaaelsen af de elektromagnetiske eller elektriske Bølgers Beskaffenhed. Hvis Haanden bevæges langsomt frem og tilbage, dannes Hvirvler i den omgivende Luft, lignende de Hvirvler, der fremkomme, naar en Aare bevæges gennem Vandet. Luftmolekylerne skubbes til Side af Haanden og søge om bag denne. Der medgaar Energi, ikke alene til selve Haandens Bevægelse, men ogsaa nogen Energi til at frembringe disse Hvirveldannelser. Schledermaun: Radiotelegrafi. 6