Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

80 Kapaciteten (Fig. 42,2). Hvis Kapaciteten er meget stor, findes den største Strømstyrke ved denne (Fig. 42,3). Noget lignende gælder, hvis den ene Traad borttages og dens Elektrode forbindes med Jord (Fig. 42,4). Derved fremkommer den saakaldte Marconi-Sender, der ved den øverste Ende af Traaden har en Spændingsbug. Den Grundsvingning, der kan frembringes i en saadan Sender, vil derfor være saa-ledes, at Spændingsamplituden vokser opefter fra Jordforbindelsen til Toppen af Traaden (Fig. 45, a). Hvis Senderens Længde, maalt fra Gnistrummet til Toppen, er Z cm, har man ved Grundsvingningen: A 3 • 1010 2=2' °« n = ^T~- Den første harmoniske Svingning (Fig. 45, b) har en Frekvens, der er 3 Gange Grundsvingningen, og den har en Spændingsknude omtrentlig % Traadlængde fra Toppen. Ved den 2den harmoniske Svingning (Fig. 45, c) er der to Spændingsknuder og 2-J- halve Bølger i Traaden, og ved den 3die harmoniske Svingning (Fig. 45, d) 3 Spændingsknuder og 3| halve Bølger i Traaden. For Spændingsfordelingen har man følgende Tabel: Spændingsknuder (den ved Gnist-rummet ikke medregnet). Antal i/4 Bølger i Lufttraaden. Grundsvingning 0 1 lste Oversvingning. .. 1 3 2den 2 5 nte — n (2n + 1) Strømfordelingen i Traaden er forskudt 1/i Bølgelængde for Spændingen. Et særligt Tilfælde af staaende Svingninger i Traade fremkommer, naar Senderen dannes af en lukket og tilstrækkelig lang Traadsløjfe (Fig. 45, e—f). I den ene Gren anbringes