Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

91 28. Luftnet. Hidtil har kun været omtalt Sendere eller Modtagere, der have bestaaet af en enkelt Metaltraad, Luft-traaden (Antennen), der er ført næsten lodret op i Luften, fastgjort til en Mast, Skorsten el. lign., medens den forneden gennem et Gnistrum (Lysbue) er forbundet med Jord. Den fremstiller saaledes en usymmetrisk Sender (Modtager), til hvis ene Side er forbundet en Leder med meget stor Overflade og Kapacitet. Ved denne Kapacitet findes derfor en Strømbug, henholdsvis Spændingsknude (§ 25). En saadan Sender (Modtager) er harmonisk, idet Modstand, Selvinduktion og Kapacitet er jævnt fordelte over hele Lederens Længde. Kapaciteten af en saadan Traad, hvis Længde er Z cm og Radius rem, er udtrykt ved: Formlen forudsætter imidlertid, at Overfladespændingen overalt er den samme. Dette er ikke Tilfældet med Lufttraa-den, idet Spændingen stiger henimod Traadens Top. Da Spændingskurven kan antages at være en Sinuskurve, J. 2 bliver Overfladespændingens Gennemsnitsværdi — X den maksimale Værdi, og den resulterende Kapacitet bliver som Følge heraf: Paa lignende Maade vilde Selvinduktionskoefficienten, saa-fremt Strømstyrken i Traaden overalt var den samme, være udtrykt ved (tiln.): L = 2l In (—) ■ \r / Men da Strømstyrken ikke er den samme overalt, men tiltager fra Toppen og nedefter (som antaget efter en Sinuskurve), 2 bliver Strømstyrkens Gennemsnitsværdi — X den maksimale