Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

92 Værdi og dermed den resulterende Selvinduktionskoefficient: Den Thomson’ske Svingningsformel T — 2ny/LC og Formlen for Bølgelængden Z = 2n y/LC (§ 13, a) gælder ogsaa for Lufttraaden, saafremt den betragtes som en Strømkreds, der bestaar af en kapacitetløs Ledning med Selvinduktionskoefficienten og Topkapaciteten C1; altsaa: T — 2n y/Ly Cx og 2 = 2tt C? . Indsættes de ovenstaaende Værdier for og Cx i Formlen for 2 faaes: Lufttraaden svinger saaledes i 1/4 Bølgelængde. Kun hvor det drejer sig om korte Telegrafafstande kan man imidlertid benytte en saadan Sender, da der er Grænser for den Energimængde, som den kan udstraale. Senderens Fjernvirkning er nemlig givet ved den tilførte Svingningsenergi, og denne kan højst være lig med Ladeenergien. Saafremt E er den størst tilladelige Spænding i Traaden og Cx dennes Kapacitet,, er Ladeenergien udtrykt ved (§ 2)- —V- Heraf sés, at Energien kun afhænger af den tilladelige Spænding i Traaden og af dennes Kapacitet. En Lufttraad er derfor kun i Stand til at optage en bestemt til Nytte kommende Energi. For at forøge denne Energi kan man gaa to Veje, nemlig: 1. Lufttraaden kan omgives med et Isolationslag af større dielektrisk Værdi end Luft. 2. Lufttraadens Kapacitet kan forøges ved Anvendelse af flere Traade.