ForsideBøgerLærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Forfatter: Helmuth Schledermann

År: 1908

Forlag: Orlogsværftet

Sider: 337

UDK: 654.25

Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 366 Forrige Næste
95 Af de forskellige Former paa Luftnet skulle følgende omtales nærmere: Ruse-Nettet er vist i Fig. 52. Ved Lufttraadens øvre Ende er anbragt en Kapacitet bestaaende af flere parallelle Traade samlede til en Ruse. Ved Anbringelsen af denne Topkapacitet bliver Fjernvirkningen større, end naar en enkelt Traad benyttes, idet man dels forøger Strømstyrken i Nettet, dels kan forøge den pr. Sekund afgivne Svingningsenergi (som ovenfor vist). Harpe-Nettet (Fig. 53) dannes af flere foroven anbragte parallelle Traade, der udspændes mellem Masterne, med Traadenes Plan vandret. Harpen forbindes med Stationen ved flere sammenløbende eller parallelle Traade. T-Nettet (Fig. 54) bestaaer af en foroven anbragt Harpe med flere parallelle Traade. Fra Midten af disse føres et tilsvarende Antal parallelle Traade ned til Stationen. Ofte forlænges Harpen nedefter til hver Side (Fig. 55). Vifte-Net (Fig. 56). Mellem Masterne og isoleret fra disse er udspændt en Traad, hvorfra Traade føres sammenløbende ned til Stationen. Medens de i Fig. 52 til 56 omtalte Net anvendes baade ved Land- og Skibsstationer, findes nogle Former, som udelukkende benyttes ved Landstationer.