Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

108 I Fig. 66, a er vist en Polarkurve, hvor den trukne Kurve angiver Strømstyrken i Modtageren, naar denne anbragtes i samme Afstand fra Afsenderen, men i forskellige Vinkler til denne. Da Lufttraadens lodrette Højde ikke er ret stor, bliver den absolute Udstraalingsevne selvfølgelig forringet betydeligt. For Modtager-Luftnettets Vedkommende gælder det samme, naar det har den ovenomtalte Form. Modtagelsen er daar-ligst i den Retning, hvori den frie Ende peger. Fleming oplyser, at Forskellen i Udstraalingen bliver endnu større, naar Lufttraaden ikke føres vandret, men vises lidt nedefter. Polarkurven i Fig. 66, b angiver Udstraalingens Styrke i forskellige Retninger omkring en saaledes bøjet Lufttraad. Det har ogsaa vist sig, at man ikke faar en i alle Retninger ensartet Udstraaling fra et Luftnet, som ikke er ført lodret til Vejrs, men danner en vis Vinkel med Horisontalen. Jo større Hældningen bliver, desto mere udpræget bliver denne Forskel paa Udstraalingen, og desto mere aftager tillige den udstraalede Energi. Forholdene ere de samme for Modtager-Luftnettets Vedkommende. Medens det endnu langt fra er lykkedes at frembringe en enkelt Straale af Svingninger i en bestemt Retning, kan man dog ved Hjælp af ovenstaaende Fremgangsmaade forhindre en større Udstraaling i Retninger, hvor den ikke ønskes.