Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

111 1. Den store magnetiske Modstand paa Grund af det aabne Jernkredsløb. 2. Viklingens Selvinduktion og ohmske Modstand. 3. Tabene i Afbryder og Kondensator. 4. Den store magnetiske Spredning, der foraarsages ved Sekundærspolens Afstand fra Jernkærnen. Det er imidlertid ikke muligt at anvende de almindelige, tekniske Transformatorer, bl. a. af følgende to Grunde: 1. Naar Kondensatorerne i Svingningskredsen ere opladede, og en Gnist slaar over, er Transformatorens sekundære Vikling i dette Øjeblik kortsluttet. For at kunne taale dette maa Transformatoren være bygget til en betydelig større Ydeevne. Ved almindelige Induktorer har denne Kortslutning ingen Betydning, da den sekundære Vikling har en stor ohmsk Modstand. Den kraftige Strøm, som paa Grund af Kortslutningen passerer over Gnistrummet, bevirker, at Luften bliver ledende og (event.), at der foraarsages en Flammedannelse. Naar Luften er bleven ledende, kunne Kondensatorerne ved den paafølgende Ladning ikke oplades til samme Spænding som tidligere, og Svingningerne faa derfor en mindre Amplitude. 2. De tekniske Transformatorer arbejde i Almindelighed med ca. 50 Perioder pr. Sekund. Det giver altsaa mindst 100 Afladninger pr. Sekund, ,i Almindelighed flere. De sædvanligt anvendte Kohærere arbejde bedst med ca. 20—30 Impulser pr. Sekund, og at arbejde med flere Impulser end nødvendigt er ikke alene et Energitab, men er ogsaa skadeligt, ganske som Flammedannelsen, da Luften bliver ledende. Hyppigst benyttes imidlertid de saakaldte Resonans-Induk-torer eller Resonans-Transformatorer, hvorved man forstaar Transformatorer, hvis sekundære Kreds indeholder en Kapacitet. Ved Hjælp af disse Induktorer, der benyttes bl. a. ved det tyske System Telefunken, er det muligt at undgaa Kortslutningen og det høje Vekseltal. Induktorens Primærkreds fødes med Vekselstrøm (f. Eks. fra en Motor-Generator eller en Omformer) og skal være i nøje Resonans med Se-