Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

112 kundærkredsen, saa at man med et ringe Energiforbrug kan opnaa en stor Gnistlængde. Det sekundære Vindingstal er betydeligt ringere end det, der f. Eks. anvendes ved Røntgen-Induktorer, og den sekundære Spænding bliver derfor uden Resonans saa ringe, at man kun kan opnaa meget smaa eller overhovedet slet ingen Gnister. Er Resonans derimod til Stede mellem de to Kredse, finder I Fig. 69 viser den punkterede Kurve Forløbet af Vekselstrømsspændingen. Kondensatorens Belægning oplades ved første Veksel, idet Gnistrummet forudsættes saaledes indstillet, at Ladningen ikke kan udligne sig. Derefter vendes Ladestrømretningen. Elektricitetsmængden i Kondensatoren skifter Plads, men samtidigt modtager Kondensatoren fra Primærkredsen en lignende Impuls som den første, men i modsat Retning. Denne Spænding maa derfor adderes til den Spænding, som Kondensatoren besad fra forrige Ladning, og man faar da den resulterende Spænding, som er vist ved den trukne Kurve. Ved tredie Veksel finder det samme Sted. Kondensatorens Spænding skifter Fortegn (den stiplede Kurve) samtidigt med Primærspændingen (den punkterede Kurve), og denne