Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

125 Kohæreren udsættes for meget kraftig Paavirkning), og ved Kohærere med Kulelektroder og Kviksølv kan man heller ikke tænke sig en Sammensvejsning af Metalfladerne. Guthe er fremkommen med en anden Forklaring. Efter Elektronteorien bevæge de frie Elektroner i Metalspaanerne sig i enhver Retning, men kunne under normale Forhold ikke fjerne sig bort fra Metallet. Naar de elektriske Svingninger imidlertid træffe Metalspaanerne, vil det ydre elektrostatiske Felt forøge Elektronernes Bevægelsesenergi saa meget, at de kunne strømme ud fra Metallet og derved frembringe en elektrisk Strøm. Ere Metaldelene først traadte i mole-kulær Forbindelse med hverandre, vil en Forøgelse af Energien kun forøge Antallet af Elektroner, medens Spændingstilstanden bliver den samme. Ved Elektronernes Bevægelse udøves et Tryk vinkelret paa deres Bevægelsesretning, og dette Tryk slynger det mellem Metaldelene værende Dielektrikum til Side, saa at der opstaar en uafbrudt, metallisk ledende Vej for Strømmen. Ophøre de elektriske Impulser, kunne Smaadelene kun ved en ydre mekanisk Kraft vende tilbage til deres oprindelige Tilstand. Det dielektriske Stof fortætter sig atter paa Metalspaanerne, disse rystes sammen mellem hverandre, og den tidligere ikke-ledende Tilstand er atter til Stede. Der gives ogsaa andre Forklaringer, men ingen ere endnu fuldt ud tilfredsstillende, og Efterforskningerne ere i den senere Tid traadte i Baggrunden, da man hovedsagentlig anvender andre Detektorformer. Af forskellige Typer kan nævnes: Marco ni’s Kohærer (Fig. 79,2) bestaar af et tilsmeltet Glasrør, hvoraf Luften er udpumpet for at undgaa Pulverets og Elektrodernes Iltning. Der anvendes Sølvelektroder, hvis Endeflader oprindelig vare lige, men nu gøres lidt skraa. Ved at dreje Kohæreren opnaar man at kunne variere Følsomheden indenfor visse Grænser. Til Pulver anvendes en Blanding af 96 °/0 Nikkel- og 4 °/0 Sølvspaaner. Glasrøret er ved Silketraad fastbundet til en lille Stang af Ben. Telefunken’s Nikkelkohærer er af lignende Konstruktion