Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
(Fig. 79,3). For Enderne af Glasrøret er anbragt Metalkapper, som ved indvendige Traade (af Hensyn til Glassets Udvidelse: Platintraad) ere forbundne med Elektroderne, der ere mere skraa end ved Marconi’s Kohærer. Afstanden mellem Elektroderne er 1—3 mm. Pulveret er som ved Marconi’s Kohærer en Blanding af Sølv- og Nikkelspaaner. Afstanden mellem Elektroderne og Pulverets Beskaffenhed bestemmer Kohærerens Følsomhed. Ved en given Kohærer kan Følsomheden
Fig. 80.
dog varieres indenfor mindre Grænser ved at dreje den saa-ledes, at Pulveret kommer til at ligge, hvor Afstanden mellem Elektroderne er mindst. Dette Sted angives ved den Glasspids, som hidrører fra Rørets Udpumpning.
Telefunken’s Aluminiumkohcerer har samme Udseende som Nikkelkohæreren, men kan fremstilles betydeligt følsommere end denne. Afvigelsen bestaar deri, at Elektroderne dannes af en Aluminiumskive og en forgyldt Metalskive, medens Pulveret er guldholdigt. Kohæreren er fyldt med Kvælstof.
Telefunken’s Staalkohærer — konstrueret af Koepsel — bestaar af et Ebonitrør med to Elektroder af meget haardt Staal, med parallelle og højglanspolerede Endeflader. Fig. 80 viser