Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

£ I I * i 213 Bølgelængder ligge ved hinanden og kräftigst, naar Resonans er til Stede. I sidste Tilfælde opnaar man da den største Spænding eller Strømstyrke i det sekundære System. Princippet for Bølgemaalere beror derfor i Almindelighed paa, at man benytter et normalt Svingningssystem — der enten kan være en aaben eller lukket Svingningskreds — og ved at variere dets Kapacitet og Selvinduktion bringe det i Resonans med den Svingningskreds, hvis Bølgelængde skal bestemmes. Man kan da paa Normalsystemet — Bølgemaaleren — (direkte eller indirekte) aflæse, hvor stor Bølgelængden har været. Ved Hjælp af Bølgemaalere kan man desuden bestemme Kobling og Dæmpning, optage Resonanskurver o. lign. I. Slaby’s Maalestok. 67. Beskrivelse. Maalestokken (Fig. 129), som fremstilles af Gesellschaft für drahtlose Telegraphie (Telefunken), er en Bølge-maaler, der er dannet som en aaben Svingningskreds. Den be-staar af et Glasrør, der (omtr.) paa hele sin Længde (ca. 80 cm) er beviklet med et Lag Kobbertraad (0,i mm i Diam.), isoleret med et ganske tyndt Lag Cellulose-Acetat. Viklingen har en gennemsnitlig Stigning af 0,2 mm. Den ene Ende af Spolen er forbundet med et Metalhaandtag, medens den anden ender frit. Som tidligere omtalt (§ 28) er den Svingningsenergi, som pr. Sekund kan tilføres en Svingningskreds, udtrykt ved: s 4rr V L Ved almindelige Luftnet maa Overfladespændingen holdes indenfor passende Grænser, da Spændingen ellers bryder gennem den omgivende Luft, og en violet Udstraaling bliver synlig. Ved Slaby’s Maalestok tilsigtes imidlertid en stor Udstraaling, for at man kan se, naar Resonans mellem de to Systemer er til Stede, medens Fjernvirkningen ikke spiller nogen Rolle. Af Formlen fremgaar, at for en given tilført Energi er Spændingen: E2 — — 4n A V— ■ y c s c L