ForsideBøgerLærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Forfatter: Helmuth Schledermann

År: 1908

Forlag: Orlogsværftet

Sider: 337

UDK: 654.25

Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 366 Forrige Næste
218 Fig. 131. Resonanspunkter, saa svarer den stærkeste Udstraaling til Grundbølgen, de mindre til Systemets Overbølger, som dog ikke kunne maales nøjagtigt med Stokken. Naar man har iagttaget de givne Anvisninger, kan der maales med en Nøjagtighed af 1 °/0. 69. Den aabne Svingningskreds afstemmes derefter. Forbindelsen mellem Induktorens sekundære Vindinger og Frem-bringerkredsen borttages; den ene Pol forbindes med Vand, den anden med Luftnettet, og mellem Polerne indsættes et Gnistrum (5—6 mm), f.Eks. dannet mellem 2 Kobber-traade. I Luftnettet indsættes paa det Sted, hvor det normalt forbindes med Frembringerkredsen, en Vinding, helst af samme Størrelse som Frembringervindingerne (Fig. 131,2). Medens en stadig Gnistovergang vedligeholdes, nærmes Maale-stokken til Vindingen, og Luftnettets Egensvingning bestemmes. Er denne for stor, kan man enten formindske Traadlængden i Nettet, eller der kan anbringes en Flaskekapacitet i Nettet tæt ovenfor Vindingerne. Er Egensvingningen for Irile, indsættes paa samme Sted en Spole med et passende Antal Vindinger. Det kan ikke altid lade sig gøre at anvende Maalestokken