Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

219 til en direkte Bestemmelse af Luftnettets Egensvingning, idet Paavirkningen fra den enkelte Vinding undertiden bliver for svag, naar Koblingen skal være saa løs, som det er nødvendigt for at faa et paalideligt Resultat. Man kan derfor anvende en anden Fremgangsmaade. Efter at Frembringerkredsen er afstemt som ovenfor, sættes Vandforbindelsen til, og Luftnettet forbindes saaledes med Frem-bringervindingerne, at Vs—1/i Vinding anvendes til Kobling. Et Varmtraadsamperemeter sættes ind som Shunt paa Vandforbindelsen (ca. 1 m mellem Tilknytningspunkterne) eller lige over Koblingsvindingen. Tilledningerne skulle være bifilar-viklede. Induktoren sættes i Gang, og Antallet af Vindinger i Frembringerkredsen varieres, indtil Amperemetret viser et Maksimumsudslag. Resonans er da til Stede mellem de to Kredse. Luftnettet og Vandforbindelsen borttages, og Frembringerkredsens nuværende Bølgelængde bestemmes som ovenfor (§ 68) ved Hjælp af Maalestokken. Den maalte Bølgelængde er da lig Luftnettets og skal af Hensyn til Koblingsvindingerne være noget mindre end Grundbølgen. Er Bølgelængden i Luftnettet ikke lig Grundbølgen, maa Nettets Egensvingning som ovenfor forandres, og Maalinger foretages paany, indtil det rigtige Resultat opnaaes. 70. Koblingens Bestemmelse. De to Svingningskredse blive derefter forbundne normalt, idet nogle af Vindingerne i Frembringerspolen anvendes til Kobling, og Bølgelængden bestemmes atter med Maalestokken (Fig. 131,3)- Som tidligere omtalt findes to Maksima, svarende til de to Partialbølger og Å2. Da de ligge tæt ved Siden af hinanden, ere de ret vanskelige at bestemme med Maalestokken. For at bestemme den gunstigste Kobling, o: den løseste Kobling, med forholdsvis største Udstraaling indsættes Amperemetret i Shunt til Frembringerkredsen, mellem Flaskerne og Frembringerspolen. Antallet af Koblingsvindinger varieres da, indtil Amperemetrets Udslag er Minimum. Ved denne Maa-