Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

224 og L er tilstrækkelig stor til at forhindre enhver Tilbagevirkning fra Bølgemaaleren til den maalte Svingningskreds; med andre Ord: Koblingen maa ikke være for fast, da der ellers sker en Forandring af Svingningen. Saafremt Afstanden gøres meget større, o: Koblingen løsere, forandres Resonanslejet naturligvis ikke, men Strømstyrken i Termometerspolen bliver da ringere, og Resonansindstillingen findes vanskeligere paa Termometret. Gnisttallet maa være ret stort. 73. Afstemning af en aaben Svingningskreds. Maalingen sker paa en lignende Maade som ved Anvendelsen af Slaby’s Maalestok. I Luftnettet anbringes et Gnistrum og en Vinding S (Fig. 135,2), der inducerer Svingninger i Bølgemaaleren. Fremgangsmaaden er derefter som tidligere nævnt. 74. Bestemmelse af Koblingen. Naar Frembringerkredsen og den aabne Svingningskreds ere afstemte hver for sig, forbindes de normalt, og med Bølgemaaleren bestemmes de to Partialbølger og Z2. Er Grundbølgen 20, er Koblingsgraden som omtalt i § 17, Side 45, udtrykt ved: k = • 100 °/0. z0 For at bestemme den gunstigste delighed Koblingskurver, der angive lingsgraden i Procent (Abscisserne) Fig. 136. Kobling optages i Almin-Forholdet mellem Kobog Strømstyrken i Luftnettet (Ordinaterne). I Luftnettet indsættes et Varmtraadsampereme-ter. Ved forskellige Koblinger aflæses de sammenhørende Strømstyrker og Bølgelængder, af hvilke Koblingsgraden beregnes, og Resultatet nedlægges i Kurveform (Fig. 136). Den gunstigste Kobling er den, der svarer