Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

225 til Kurvens Knækpunkt; ved at gøre Koblingen fastere opnaaes kun en ringe Tilvækst i Luftnettets Strømstyrke. Koblingskurver bør altid optages med største Gnistlængde, thi Kurven maa svare til Stationens største Ydeevne, og Dæmpningen er forskellig ved de forskellige Gnistlængder. Endvidere maa Gnisttallet være konstant, for at man kan sammenligne de forskellige Strømstyrker. For at være sikker paa at Amperemetret ikke paavirkes ved Induktion fra Frembringerkredsen, maa man stadig foretage Kontrolprøver ved at afbryde Luftnettet. Naar Svingninger i Frembringerkredsen da fremkaldes, maa Amperemetret ikke vise noget Udslag. At dette er af stor Vigtighed, frem-gaar af Fig. 137, hvor den trukne Kurve er et Eksempel paa en Resonanskurve ("2/ni og Strømstyrken i Luftnettet). Veden fejl Anbringelse af Am peremetret fremkom den punkterede Kurve. Endvidere maa det erindres at korrigere Afstemningen i Luftnettet ved enhver Forandring af Koblingen. Som Rettesnor for den rigtige Afstemning tjener, at begge Partialbølgerne skulle ligge lige meget til hver Side af Grundbølgen. 75. Bestemmelse af et Luftnets Kapacitet. Frembringerkredsen afstemmes til den størst mulige Bølgelængde. Derefter afstemmes Luftnettet — ved Anvendelse af en Forlængespole Sv — til samme Bølgelængde (Fig. 138, Forlængespolen indsættes i en Bølgemaalers Svingningskreds, i Stedet for den almindeligt anvendte Selvinduktion, og den kobles saa løst som muligt til Frembringerkredsen, hvorfra Luftnettets Forbindelse er borttaget. Parallelt til Bølge-maalerens Kapacitet anbringes et lille Gnistrum g. Kapaciteten Schledermann: Radiotelegrafi. 15