Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

226 varieres nu saa længe, indtil en Gnist slaar over ved g, alt medens en stadig Gnistovergang vedligeholdes i det store Gnistrum. Resonans er da til Stede, naar den lille Gnist slaar over i g. Lufttraadens Kapacitet Cl og den indstillede Kapacitet paa Bølgemaaleren ere da lige store. Er Bølgemaalerens Kapacitet Cb og den aflæste Inddeling a, haves: c^wc- Da man vælger en Bølgelængde, som er betydelig større end Luftnettets Egensvingning, kan man, uden at begaa synderlig Fejl, se bort fra Luftnettets Selvinduktion. Fig. 138. 76. Afstemning af Modtagere. Medens Bølgemaaleren ved de ovenomtalte Maalinger er bleven paavirket af Svingningerne fra Afsenderen, er man ogsaa i Stand til at benytte Bølgemaaleren som Afsender, hvad der bl. a. anvendes ved Afstemning af Modtagere. I saa Fald borttages Kobberbøjlen og erstattes med et mindre Gnistrum. Parallelt til dette anbringes en lille Induktor med Hammerafbryder. Ved Indstilling af Kapacitet og Valg af en passende Spole kan man derved udsende Svingninger med den ønskede Bølgelængde. Ved Flaadens Radiotelegraf-stationer af 1906 er Fremgangsmaaden følgende: 1. Luftnettets Afstemning med Telefon. Bølgemaaleren indrettes som Afsender, og den elektrolytiske Detektor indsættes direkte i Luftnettet (Valsekontakten stilles paa »Direkt«). Bølgemaalerens Selvinduktion kan anbringes omkring Luft-